Zombie vikingerne kommer til PlayStation 4

Holdet bag spillet ’Stick It To The Man’ har annonceret deres næste spil til PlayStation 4, og spillet kommer til at hedde ’Zombie Vikings’.

”Vi elsker spil der kan spilles sammen med andre” udtalte Zoink.

 

”Fredag aften, pizza, en håndfuld venner på en behagelig sofa og et fedt spil… Da Zombie Vikings er et gammeldags hack ’n slash spil, så passer det perfekt til dette scenarie”.

 

Historien omhandler Loke som stjæler Odin’s eneste øje, og da de andre vikinger har travlt med at feste, så hidkalder Odin 4 af de mest frygtede og berygtede zombie vikinger op fra jorden:

  • Gunnborg
  • Seagurd
  • Hedgy
  • Caw-kaa

Hver viking har sine egne specielle træk og historie, og som zombie betyder det at få sit hoved hugget af, jo ikke enden. Dine vikingevenner kan nemlig bruge dette som våben. Du kan også lave tårne for at kunne komme steder hen der ellers ikke var mulige samt er det muligt at sy alle dine zombier sammen til en stor kæmpe-zombie, en kæmpe som I alle skal styre samtidigt.

Der er endnu ikke blevet offentliggjort en udgivelsesdato på Zombie Vikings som pt. kun har planlagt udgivelse på PlayStation 4.

 

Om Kim Freiler

Administrator
Bookmark permalink.

Smid endelig en kommentar