WWE Hall of Pain DLC Trailer

 

 

Fra i dag, d. 18. februar kan du downloade Hall of Pain udvidelsen til WWE2k15.

 

wwe2k15

Hall of Pain udvidelsen følger historien om Mark Henry, der er har været en del af WWE programmet siden 1996. Ud over at være en del af WWE har han også en gloværdig karriere inden for vægtløftning, hvor han har deltaget i to olympiske lege og er tidligere verdensmester.

Med sin højde på 193 cm og vægt på 187 kg, er han mildest talt en stor mand, men de første mange år af hans WWE karriere var han relativt ukendt, og var mest af alt en støtte for de store stjerner inden for sporten.

Måske undre du dig over hvorfor i alverden der så kommer en DLC som bygger på hans historie inden for WWE? Det er der faktisk en ganske god grund til, for i 2011 ændrede det hele sig, Mark Henry besluttede sig nemlig for at træde ud af de store stjernes skygge og vise dem, hvem der var stærkest. Han indledte en hård kamp mod de øvrige wrestlere, hvor han ikke alene gik efter at vinde over dem, men også skade dem så alvorligt at de var ude af kampene i nærmeste fremtid. Når en wrestlere var blevet skadet af Mark Henry, betegnede han det som de var blevet en del af hans Hall of Pain….

Han endte naturligvis på toppen og blev udråbt som verdensmester, inden han i maj måned 2012, var nød til at trække sig for at gennemgå en operation, der holdt ham ude af sporten i ni måneder. Han er siden da vendt tilbage til WWE, men har flere gange haft skader, som har holdt ham ude af kampen.

Men med den nye DLC pakke, kan du selv indtage rollen som den enorme mand og skaffe nye medlemmer til Hall of Pain.

 

Bookmark permalink.

Smid endelig en kommentar