Usandsynligt at der kommer en PS Vita 2

Der er dårlige nyheder til fans af Sonys håndholdte konsol PS Vita, for Sony har ingen aktuelle planer om at sende en ny håndholdt konsol på gaden.

Det er Andrew House der er direktør for Sony Interactive Entertainment der siger at firmaet ikke ser det store marked for håndholdte konsoller.

Han siger:

 

Oplevelsen med Vita var at uden for Japan og Asien, så var det ikke en videre efterspurgt ting. Livsstilen har ændret sig, så det er smartphones der dominere som den vigtigste device man altid har med sig, og det var den afgørende faktor

 

Fremfor de håndholdte konsoller, så vil Sony fremadrettet holde fokus på hjemme-konsollerne.

Nintendo har som bekendt sendt deres Switch konsol på markedet, en konsol der både kan tages med som en håndholdt konsol, og bruges hjemme sammen med et tv.

Det virker dog ikke til Sony har tænkt sig at gå samme vej

Andrew House siger nemlig

 

Nintendos konsol er en hybrid, og det er en anden tilgang og strategi. Vi har ikke set det som en stor markedsmulighed

 

Selvom der naturligvis er flere spillere som fortsat har glæde af deres PS Vita konsol, så virker det dog umiddelbart ganske logisk at Sony melder ud at de i fremtiden ikke vil fokusere på nye håndholdte konsoller.

Da PS Vita blev sendt på gaden i 2012 her i vesten, var der både store forventninger og opbakning til konsollen fra de store spiludviklere, herunder Sony selv. Men i 2015 stoppede man udviklen af first-party spil til konsollen, og siden da er den mest af alt blevet anset som en følgesvend til PlayStation 4 konsollen, og en legeplads for de mindre spiludviklere.

 

Bookmark permalink.

Smid endelig en kommentar