Uncharted: The Nathan Drake Collection bekræftet

Uncharted_logo

Da Naughty Dog tilbage i 2007 udgav Uncharted: Drakes Fortune var det starten på en episk serie på PlayStation 3. En serie hvor der hidtil er udkommet tre spil, alle til PlayStation 3. Som bekendt er udviklerne på vej med spil nummer fire i serien, som udgives til PlayStation 4 i 2016. Men nu har Naughty Dog bekræftet det, mange fans af serien havde håbet på. De tidligere spil i serien vil nemlig blive udgivet i en remastered udgave til PlayStation 4.

Studiet sender nemlig Uncharted: The Nathan Drake Collection på gaden her i Europa d. 7. oktober.

De tre tidligere spil i serien: Drake’s Fortune, Among Thieves og Drake’s Deception bliver remasted af Bluepoint Games, og spillene bliver genskabt i 1080p samt 60 fps. Uncharted: The Nathan Drake Collection vil desuden have et photo mode som det der var en del af The Last of Us remaster.

Bluepoint Games har gode erfaringer med at lave remastered udgaver af spil, tidligere har de arbejdet med genudgivelserne af God of War og Metal Gear Solid.

Som bekendt er en del spil blevet genudgivet til PlayStation 4, f.eks. Grand Theft Auto 5, The Last of US og Sleeping Dogs. Nogle af de spil der er blevet genudgivet til PlayStation 4 har ikke givet videre meget mening. Men med Uncharted giver det ganske god mening, dels er der uden tvivl mange PlayStation 4 ejere, som ikke tidligere havde en PlayStation 3 og dermed ikke har haft mulighed for at spille serien, men serien i sig selv fortjener også at blive genudgivet på PlayStation 4, der med sine ekstra kræfter uden tvivl kan gøre spillene smukke.

Spillet kan allerede nu forudbestilles på PlayStation Store. Prisen er sat til 499,99 kr. Du får naturligvis de tre spil første spil i serien, men som forudbestillingsbonus får du desuden:

  • Syv singleplayer-udseender i form af nogle Drakes mest ikoniske kostumer.
  • En gylden AK47 og en gylden 92FS-pistol.
  • Et dynamisk tema til dit PS4-system
  • Sidst men ikke mindst, så giver forudbestillingen automatisk adgang til multiplayerbetaen i Uncharted 4: A Theif’s End, så længe den er tilgængelig.
Bookmark permalink.

Smid endelig en kommentar