TOM CLANCY’S RAINBOW SIX SIEGE udgives d. 13 oktober

Tom Clancy’s Rainbow Six - Siege - Cover

Ubisoft har nu afsløreret hvornår Tom Clancy’s Rainbow Six Siege udgives, det er d. 13. oktober at vi kan gå i gang med det nyeste kapitel i Rainbow Six serien.

Spillet er inspireret af de rigtige antiterrorkorps der findes rundt om i verden, og det giver dig som spiller mulighed for at blive en del af close-quarters kampe. Det er første gang serien tager udgangspunkt i belejringer, hvor fjenderne har mulighed for at ændre deres omgivelser til fæstninger, mens Rainbow Six teamet skal angribe og bryde gennem fjendernes forsvar.

Der vil være mulighed for at købe forskellige udgaver af spillet, herunder følger de forskellige udgaver der kan købes her i Europa.

Art of Siege Edition: Indeholder spillet, en collector’s bos, en gold skin pack til alle våben i spillet og en 120 siders taktisk guide. Guiden inkludere alle kerneområder i spillet. Den fortæller om alle antiterror korps, operators, våben og kort med alle detaljer og statistikker. Det hele er skabt i et samarbejde med udviklerne og fans, for at sikre det bedste resultat.

Gold Edition: Indeholder spillet og Season Pass.

Tactical Elite Edition: En yderst begrænset udgave der udelukkende vil være tilgængelig via Uplay Shop. Den vil indeholde både Art of Siege Edition og Season Pass.

Spillere der forudbestiller spillet vil være sikret adgang til den lukkede beta, som vil begynde senere på året. De spillere der forudbestiller den fysiske udgave af spillet på Uplay Store vil desuden modtage pillet i en eksklusiv nummeret steel book, når det udgives.

Spillet udgives til PlayStation 4.

Bookmark permalink.

Smid endelig en kommentar