The Witcher 3: Wild Hunt – Gameplay trailer + 2 udvidelser

 

The Witcher 3 - Wild Hunt

Der er netop udgivet en ny trailer til The Witcher 3: Wild Hunt.
I traileren er der mulighed for at se næsten fem minutters gameplay fra spillet. Det er blandt andet muligt at se de storslåede landskaber man bevæger sig rundt i, nogle af de monstre man kan møde, men også byerne som man besøger og menneskerne og huse kan der tages et nærmere blik på. Men lad os advare jer, det er ikke en trailer for sarte sjæle og børn. Traileren er nemlig fyldt med både blod, død og et forfærdeligt sprog.

Men traileren er ikke det eneste nye, fra The Witcher: Wild Hunt, for CD PROJECT RED har nemlig også allerede nu fortalt om deres planer for den DLC som man vil kunne købe til spillet. De er nemlig så småt i gang med at udvikle to store udvidelser til spillet, det drejer sig om Hearts of Stone og Blood and Wine.

Der er tale om to udvidelser, der kommer med masser af nyt indhold, faktisk vil hver udvidelse give adskillige timers ny underholdning.

  • I Hearts of Stone skal Geralt ud på et helt nyt eventyr med mere end ti timers spilletid. Det foregår i No Man’s Land og i Oxenfurt, hvor han vil prøve at opfylde kontrakten fra den mystiske Man of Glass. Men Geralt er fanget i et spind af snyd og løgne, derfor har han brug for al sin snilde og styrke for at løse mysteriet og komme uskadt fra oplevelsen.
  • I Blood and Wine er der mere end tyve timers spilletid. I udvidelsen kan man opleve et helt nyt område i spillet. Det nye område har navnet Toussaint. I Toussaint oplever Geralt et land der ikke er plaget af krig, men derimod er stemningen frisluppet og fyldt med ridder ritualer. Men bag det ydre gemmer der sig en gamle og blodig hemmelighed.

Marcin Iwinski, der var med til at starte CD PROJECT RED, siger om de to udvidelser

”Da udviklingen af Wild Hunt nærmer sig enden, så er holdet begyndt at lave to nye, virkeligt store eventyr, som foregår i The Witcher universet.

 

Vi husker dengang da udvidelsesdiske virkeligt udvidede spil ved at levere meningsfyldt indhold. Som gamere vil vi gerne til bage til det. Vi har tidligere sagt, at hvis vi hvis vi nogensinde besluttede at udgive indhold der skulle betales for, så skulle det være stort og give en virkelig værdi for pengene. Begge vores udvidelser tilbyder mere spilletid en del enkeltstående spil gør.

 

Selv om vi tilbyder udvidelses passet allerede nu, så vil vi gøre en ting klart. Som altid er det dit valg”.

 

De to udvidelser skal som sagt købes separat eller via Expansion pass. Den første udvidelse ”Hearts of Stone” kommer til oktober, mens den anden kommer i første kvartal af 2016.

The Witcher 3: Wild Hunt udgives d. 19. maj til PlayStation 4.
Bookmark permalink.

Smid endelig en kommentar