The Order: 1886 – Anmeldelse

The Order - CoverTitel: The Order: 1886

Platform: PlayStation 4
Antal Spillere: Kun singleplayer
Udvikler: Ready at Dawn
Udgiver: Sony Computer Entertainment Europe
Udgivelsesdato: 20/2-2015

 

Forventningerne til The Order: 1886 har været tårnhøje, og allerede inden udgivelsen havde folk egne forudbestemte meninger og holdninger om spillet.
På nettet debatteres der livligt om ting som spillets længde, genspilningsværdi, eller mangel på samme, og hvor vidt at spillet overhovedet kan kategoriseres som et spil, eller blot er en cinematisk oplevelse.

Det er korrekt at The Order: 1886 er en cinematisk oplevelse, men hold nu op hvilken oplevelse.

 

The Order 1886 - Havnen

Historie:

Som titlen antyder, så foregår The Order i 1886.
Man indtager rollen som Sir Galahad, en ridder af det runde bord og medlem af ’The Order’, en orden som har til opgave at beskytte London under den Victorianske tid.
Sir Galahad er dog blot en af de mange legendariske riddere fra Kong Arthur legenden der bekæmper en rebelsk opstand der truer byen.

Kong Arthurs følge står dog også ansigt til ansigt med en ny trussel – lykantroper (græsk for varulve) der er begyndt at hærge gaderne i London.

Spillet genskriver historien som vi kender den, og sammen med en håndfuld andre riddere, samt Nikola Tesla’s (opfandt bl.a. vekselstrømsmotoren) våbenopfindelser vil man skulle bekæmpe den stigende opstand.

Men er det muligt at redde Londons gader inden de bukker under for mørket?

 

The Order: 1886_20150220004616

The Order: 1886 er i stor stil et cinematisk spil, og med dette har ’Ready at Dawn’ lavet et spil der fejlfrit bevæger sig mellem filmsekvenser og de sekvenser hvor man selv styrer Sir Galahad.

Den første og mest indlysende ting om The Order: 1886 er den minutiøse tilgang til præsentationen.
Det steampunk inspirerede London er en verden med Zeppelins, våben der kan skyde Thermite som efterfølgende kan antændes med ild samt trådløs kommunikation. Mange af disse ting blev der i virkeligheden også arbejdet på af den visionære Nikola Tesla.
Så selvom spillet kan virke lidt overdrevent ved førstehåndsindtrykket, så er tanken bag, slet ikke så urealistisk igen.

Grafik:

Hver eneste lille centimeter af The Order: 1886 er smukt detaljeret og udformet.
Tøjets bevægelser virker naturlige, og miljøerne i spillet er stærkt varierende.
Luftskibe, kloakker, tætte baggårde, og et gammelt hospital er blot nogle af de områder man kæmper i.

The Order: 1886_20150219184938

Det grafiske i spillet er intet mindre end fantastisk og ganske forbløffende. Der er kælet for detaljerne, hvilket blandt mange ting, især ses i udformningen af de forskellige ansigter.
Sir Galahad, Sir Percival, Lady Igraine og lærlingen Lafayette, som er blandt de riddere vi stifter kendskab til, ser alle sammen forbløffende ud. Ja, ligeså gør alle andre karakterer i spillet, og generelt har undertegnede aldrig før, set et spil hvor der er lagt så meget arbejde og opmærksomhed i det grafiske.

Intet spil før udgivet til PlayStation familien har set så godt ud!

 

En ting som dog kan virke generende på nogle, og gjorde det på mig, var de sorte ”letterbox” bjælker der hele vejen igennem spillet, findes øverst og nederst på skærmen.
Disse fylder ret meget af skærmen på en stor TV skærm samtidigt med at de danske undertekster i spillet, er modsat små. Denne kombination gjorde at jeg flere gange måtte helt ud på enden af sofaen for at kunne følge ordentligt med.
Lige så stødte jeg et par gange på, at de computerstyrede karakterer (NPC) blot stod og kiggede, eller umotiveret løb ind i døre de skulle hjælpe med at åbne. Dette resulterede sågar en enkelt gang i at jeg måtte genstarte fra seneste checkpoint da den computerstyret karakterer blot løb og løb, ind i en lukket dør! Det var heldigvis blot en enkeltstående episode.

The Order 1886 - Pistol The Order 1886 - Rådet

 

 

 

 

 

 

Lyd:

Lydmæssigt kan man heller ikke være andet end imponeret.
Komponisterne Jason Graves (Dead Space, Evolve, Tomb Raider) og Austin Wintory (Journey, The Banner Saga, flOw) har samarbejdet for at lave et soundtrack til The Order: 1886.
Musikken er optaget med et stort orkester i de historiske Abbey Road Studios, og er utroligt autentisk for perioden, og er intet mindre end medrivende igennem hele spillet.

Musikken er mere end blot ”baggrundstøj”. Musikken igennem spillet er med til at sætte tonen og stemningen, og fremmaner både gru og rædsel og opløftende tider i spillet og styrker den Victorianske stemning.

Foruden det fantastiske soundtrack, så gør stemmeskuespillerne bag karaktererne også et fantastisk job og gør karaktererne troværdige. De leverer alle pragtpræstationer og føles som en sammentømret enhed.

Ud over stemme skuespillet, så er der naturligvis også våbnenes lyde at have in mente.
Også her må jeg sige at der er ramt plet. Lydene man hører ved affyring af skud, samt når de skal lades lyder utroligt godt, har en god dybde, og det står hurtigt klart at Ready at Dawn har brugt meget tid på disse lyde.

The Order: 1886_20150219002756

Gameplay:

Styringsmæssigt afviger The Order: 1886 ikke meget fra andre skydespil. Styringen fungerer som den skal, hvor man både kan gå, løbe og søge dækning. Desværre er det ikke altid at man kan løbe, og dette kan godt virke lettere irriterende at være tvunget til gå steder hvor der ikke sker det store.
Alt i alt fungerer styringen fint, men tilføjer dog intet nyt.

I spillet er der dog også en række quicktime events. Blandt andet vil man under bestemte kampe opleve at tiden går langsommere, imens man præsenteres for et par prikker på sin fjende. Valget af disse prikker med højre analogknap, har betydning for hvordan du nedlægger din fjende, vrister dig fri og andre ting.

Ud over kampe, er der selvfølgelig også nogle collectibles at jage i spillet.
Disse inkluderer blandt andet aviser og billeder, og er ikke specielt svære at finde.
Disse har ikke påvirkning på spillets historie, men relaterer dog til tidligere begivenheder samt udløser et par trofæer, skulle man ønske at gå efter dem.

Nikola Tesla har udstyret ordenen med et par forskellige gadgets. Disse fungerer som små mini spil – i spillet. Blandt andet er der en maskine der kan låse døre op ved hjælp af trykluft, samt en elektronisk hacking maskine der kan kortslutte strømforsyninger.

The Order: 1886_20150219183709 The Order: 1886_20150219224303

 

 

 

 

 

 

Der findes ikke nogle medicintasker som man ellers er vant til i mange skydespil. I stedet har man om halsen en lille beholder med sortvand. Dette vand stammer fra den hellige gral og har nærmest genoplivende kræfter.

Andet:

Da man skal have hele 50 GB ledig plads på sin PlayStation 4 for at kunne spille The Order: 1886, så skulle man tro at spillet ville bruge en masse tid på at stå og loade hele tiden.
Dette er heldigvis ikke tilfældet. Ligeså snart man kommer ind i spillet, så gemmes alt loading væk bag alle filmsekvenserne. Dette betyder at man ikke kan klikke sig forbi loading sekvenserne, men gør så også at man tvinges til at nyde den fantastiske historie som spillet har at byde.

Konklusion:

Skal man sætte en finger på spillet, så må det være spillets længde. Det tog ikke meget mere end 10 timer at gennemføre i alt og selv om man ikke kan, eller skal, tidsbestemme kvalitet, så kunne man godt have ønsket sig lidt flere timer i selskab med Sir Galahad, især med tanke på at spillet kun er singleplayer og man derfor heller ikke kan bruge ekstra timer på en onlinedel.
Ud over det, så er spillet meget lineært, og man holdes nærmest i hånden og bliver guidet igennem hele forløbet på bedste tutorial stil.
Det er heller ikke muligt at trykke sig forbi filmsekvenserne. Dette er selvfølgelig en bevist handling fra Ready at Dawn så man får hele historien med, men det kunne have været lækkert, hvis man på sin anden gennemgang af spillet fik muligheden for at spole forbi disse.

Selvom spillet prøver på at virke så tro mod en alternativ historie som muligt, baseret på den virkelige histories hændelser i det Victorianske London på den pågældende tid, så står jeg dog tilbage med et spørgsmål som jeg ikke umiddelbart kan få til at hænge sammen i historien. Ud over at Zeppelinerne først blev opfundet 14 år senere, så kan man sagtens forestille sig at den industrielle revolution, med Nikola Tesla som foregangsmand, blev kickstartet for at producere våben mod en fælles fjende.

Uden at spoile noget, så kan jeg godt afsløre at man også hører lidt om Jack the ripper i sin færden rundt i bydelen Whitechapel i London. Det der får tankerne i gang hos mig, er at Jack the Ripper først huserede i 1888-1889 i vores virkelige historie, spillet The Order foregår i 1886.
Dette leder mig hen til spørgsmålet:

Bliver vores liv beriget med en 2’er med en uddybende forklaring på dette?

 

Afslutningsvis kan jeg fortælle at dette uden tvivl er den sværeste anmeldelse jeg nogensinde har skrevet, og det trods flere år i branchen, og med et utal af anmeldelser på CV’et.

Dette skyldes bl.a. den store hype der har været omkring udgivelsen af dette spil, hvilket har gjort at folk allerede har forudbestemte meninger og holdninger om spillet The Order: 1886.

Konklusionen må være at hvis du leder efter en medrivende singleplayer historie, så går du ikke galt i byen med denne titel.

 

Om Kim Freiler

Administrator
Bookmark permalink.

Kommentarer

  1. Nå så må jeg jo prøve IGEN (fornærmet smiley) 😛

    Super anmeldelse (Y) 😀
    Den dækker også mere eller mindre mit indtryk.
    Jeg har jo været så heldig at prøve dette ekstremt flotte spil over et par timers share game (i øvrigt en af de fedeste funktioner på PS4 🙂 ).
    Grafisk er det sindsygt flot 99% af tiden. Jeg så nogle frugter i en bod hvor æblerne så så flotte ud at de sagtens kunne være ægte. Desværre så lå der en stak jordbær og blåbær ved siden af det var mindre heldige animeret. De så simpelthen så underlige ud. De lignede mest af alt en 2d tegning frem for 3d animation.
    Det er dog også den eneste grafiske kiks jeg fandt på de to timer, men man lægger hurtigt mærke til det når alt andet er super flot 😀
    Der var også en anden ting men jeg ved ikke om det er grafik eller en forglemmelse men der er ABSOLUT INGEN spejlbilleder når man står foran et spejl. Næsten som om man var nosferatu 😛 Det fik jeg dog af vide at, det ikke var tilfældet 😀
    Rent gameplay mæssigt så synes jeg at det går meget langsomt. Det kan dog være fordi det er en meget lineær historie, og man ikke har meget frihed til at strejfe rundt (kun i små områder med collectibles). At man ikke altid har alle funktioner tilgængelige gør det måske også lidt mere tungt.

    Jeg er i hvert fald glad for at jeg fik spillet det lidt inden jeg fes ud og brugte en plovmand på det, for det synes jeg ikke det er værd. Når det falder i pris vil jeg gerne have det eller også venter jeg tålmodigt på at det bliver tilgængeligt i Plus samlingen 😛

  2. Lækker dybtegående anmeldelse – dejligt den er lidt mere detaljeret, frem for man tager lidt let på det.

    Anmeldelser af div. spil er jo netop med til at overbevise gameren om han/hun skal anskaffe sig lige netop denne titel frem for en anden titel – specielt når anmeldelsen er skrevet som denne.

    Nu er jeg hvertfald ikke i tvivl om at nu bare SKAL ud og ha fat i The Order: 1886

  3. Super god anmeldelse, syntes virkelig der bliver gået godt i dybten om spillet og jeg fik så meget lyst til at spille det efter at have læst anmeldesen så nu er det købt og jeg er i gang med at spille det.
    Og ja det er et super fedt og så flot lavet, jeg syntes styringen er lidt svært når man skal skyde men det er nok lige mig der skal lære det.

    Ser frem til flere gode anmeldelser her på siden.

Smid endelig en kommentar