The Invisible Hours annonceret til PSVR

Der er efterhånden kommet en bred vifte af spil til Sonys PlayStation VR, og nu har Tequila Works annonceret at de også er på vej med et helt nyt spil som bygger på virtual reality systemets mange muligheder.

The Invisible Hours, som Tequila Works har døbt titlen, er bygget op som en ikke lineær-historie hvor spillerne skal opklarer et mord. Spillet er inspireret af mordmysterier kendt fra Agatha Christie og Christopher Nolan.

Spillets udviklere har beskrevet spillets handling således:

”En  gruppe fremmede modtager en underlig invitation fra den gådefulde opfinder Nikola Tesla, hvor han tilbyder dem alle at de kan gøre op med deres værste handlinger. Da den sidste gæst ankommer til Teslas isolerede palæ laboratorie finder gæsterne ham død – myrdet. Den vanærede svenske detektiv Gustaf Gustav sværger at finde morderen blandt de øvrige gæster, en blind butler, en dømt morder, verdens mest berømte skuespillerinde, Teslas tidligere assistent, sønnen af en rig jernbane mand og Teslas største rival Thomas Edison. Men ingen af disse folk er hvad de ser ud til at være”

Som spiller kan man bevæge sig frit rundt i palæet, uden gæsterne kan se sig. Dermed står det sig frit for at overvåge dem og finde frem til spor efterladt af morderen.

Spillet har endnu ikke fået nogen endelig udgivelsesdato

Bookmark permalink.

Smid endelig en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.