The Elder Scrolls Online Beta fylder mere end 50 GB

The Elder Scrolls Online - 1

Hvis du er blandt de heldige der har fået en invitation til The Elder Scrolls Online: Tamriel Unlimited betaen som blev åbnet op for d. 22. april, så vil det være en god ide at begynde og downloade den hurtigst muligt.

Betaen fylder nemlig mere end 50 GB, men det er der en god grund til. The Elder Scrolls Online: Tamriel Unlimited beta giver nemlig testerne adgang til hele spillet, der er med andre ord ikke tale om en mindre del af spillet, som testerne kan prøve, men den komplette udgave af spillet.

Med den størrelse er det naturligvis en god ide at kigge indholdet på sin harddisk igennem, og sikre sig at der er plads nok.

Når spillet udgives i juni måned, så vil det ikke kunne være på én Blu-ray disk, pga. den enorme størrelse. Så hvis du køber spillet på disk, så skal du downloade yderligere 15 GB via nettet, for at kunne spille online.

Hvis du har adgang til betaen, så står det dig frit for at streame når du spiller, tage billeder og dele dem med folk du kender, faktisk opfordre udviklerne fra ZeniMax Online Studios til at man gør det.

For mange spillere bliver det uden tvivl mere og mere aktuelt at udskifte den originale harddisk med en større, da det jo ikke kun er The Elder Scrolls Online: Tamriel Unlimited, som fylder enormt meget.

Skulle du ønske at skifte harddisk, så kan en ny blandt andet købes hos GameBits.dk
Læs mere via dette link.
Bookmark permalink.

Smid endelig en kommentar