The Crew 2 til lands, til vands og i luften

Da Ubisoft sendte det oprindelige The Crew på gaden var det helt store trækplaster at udviklerne havde lavet en digital version af USA, hvor man frit kunne bevæge sig rundt på det enorme kort og udforske landet og besøge de berømte steder, mellem de hæsblæsende løb og udfordringer man kunne deltage i.

Ubisoft er på vej med The Crew 2, og her tager de den fri bevægelse et skridt videre, for hvor det oprindelige spil udelukkende var et bilspil, så vil man i The Crew 2 kunne sejle, køre og flyve.

Så man kan se frem til at tage del i vilde gaderæs i bilerne, man kan deltage i offroad løb gennem landskabet på motorcykler og i buggies, sejle i speedbåde på floderne eller i åbent vand og flyve mellem bygninger og skyerne i fly.

Lige som det oprindelige spil, så er det igen USA der udgangspunktet for The Crew 2, så man kan igen se frem til at besøge New York, Grand Canyon og Mississippi floden. Men denne gang vil det altså være muligt at lade actionen udspille sig både til lands, til vands og i luften.

 

The Crew 2 har endnu ikke fået en endelig udgivelsesdato, men spillet vil blive udgivet i starten af 2018 og det kommer naturligvis til PlayStation 4.

Hvis man har købt en PlayStation 4 Pro, så er der gode nyheder, for The Crew 2 vil nemlig udnytte de ekstra kræfter som Pro konsollen byder på.

Bookmark permalink.

Smid endelig en kommentar