Tekken 7 kræver masser af plads

Hvis du har planer om at købe Tekken 7 når det udgives d. 2. juni, så vil det være en god ide at sikre at der er rigeligt med plads på din harddisk.

Ifølge PlayStation Store, så er det nemlig nødvendigt med mindst 45GB ledig plads på din harddisk, for at have plads nok. Til sammenligning, så kræver Street Fighter V kun 6GB mens The King of Fighters XIV kræver 14.9GB.

Der er dog også andre kampsportsspil der kræver meget plads på din harddisk, f.eks. så kræver WWE 2K17 mindst 42.7GB.

Det er værd at huske at Sony snart er på vej med systemopdatering 4.50. Når opdateringen bliver frigivet vil der være mulighed for at tilslutte en ekstern harddisk på 8TB til din PlayStation 4 konsol, og dermed burde der være rigeligt med plads til både Tekken 7 og alle de øvrige spil du måtte have.

Bookmark permalink.

Kommentarer

  1. Pfffff det er jo ingen ting. Tag ESO istedet. over 60Gb… DET er vildt 😀 (og en super grund til ikke at have det på sin ps4 mere 😉 )

Smid endelig en kommentar