Star Ocean 5 udviklere taler om udviklingen og dlc’s

Star Ocean 5 - 2

Produceren Shuichi Kobayashi og instruktøren Hiroshi Ogawa på Star Ocean 5: Integrity & Faithlessness talte fornyligt med Famitsu og udtalte sig lidt om spillets udvikling og muligheden for kommende udvidelsespakker (dlc’s).

Da de blev spurgt om hvor de bruger flest ressourcer, nævnte de to udviklere at kameraet faktisk er der hvor de lægger flest kræfter på stående fod. Kobayashi forklarede også at overgangene fra kampe til begivenheder vil være problemfri.

Kobayashi: ”Jeg er fikseret på at når du bliver angrebet, så vil kameraet flytte til den position hvor spilleren kan kæmpe uden at opleve ubehag.”

 

Ogawa: ”Men der er stadig plads til at justere kameraet, tror jeg. Vi kommer til at arbejde på dette helt frem til udgivelsen.”

 

Kobayashi: ”Alle de screenshots vi har udgivet hidtil er realtid. Du vil flytte mellem begivenhederne og kampene problemfrit.

 

De blev også spurgt om fremtidige dlc planer, hvor Kobayashi nævnte at de på stående fod ikke har planer om at udvikle historiebaseret dlc’s, men undlod dog at komme ind på hvilke type dlc’s de vil arbejde på.

”Vi tænker ikke på historiebaseret downloadable indhold eller en komplet version. Skulle brugerne ønske dette, foreligger potentialet der selvfølgelig. Personligt er jeg af den opfattelse at hvis vi har tid til at producere sådan en dlc, så ville tiden i sidste ende nok være bedre brugt på at arbejde på vores næste spil, da det vil gøre flest mulige mennesker glade.”

 

Hvis ikke du har haft muligheden for at se de nyligt udgivet screenshots og trailer, så tøv endelig ikke med at klikke lige her.

Star Ocean 5: Integrity & Faithlessness udgives til både PlayStation 4 og PlayStation 3.

 

Om Kim Freiler

Administrator
Bookmark permalink.

Smid endelig en kommentar