Spotify kommer til PlayStation 3 og 4.

gamingspotifyps34_2

Sony har meddelt at de lukker ned for Music Unlimited, som hidtil har været deres streaming tjeneste inden for musik. Nærmere bestemt, så er det den 29. marts der er dagen hvor Music Unlimited stopper på PlayStation 3 og PlayStation 4.

Men der er ingen risiko for man kommer til at mangle musik på sin PlayStation, da Sony har indgået et eksklusivt partnerskab med Spotify, der må siges at være en gigant inden for streaming af musik. Den nye tjeneste får navnet PlayStation Music, og starter d. 29. marts, som afløser for Music Unlimited.

Hidtil har Music Unlimited været tilgængeligt i 19 lande, herunder Danmark. PlayStation Music bliver tilgængeligt i 41 lande, og vil også være tilgængeligt her i Danmark.

Med PlayStation Music får man adgang til mere end 30 millioner sange og mere end 1.5 millioner forskellige playlister. Tjenesten vil kunne bruges mens man spiller, så man kan altså lave sit helt eget soundtrack til hvert enkelt af sine spil.

Som bekendt kan man enten bruge Spotify gratis, hvor man med jævne mellemrum bliver afbrudt af reklamer, men man kan også vælge at betale for et medlemskab, hvor man så slipper for reklameafbrydelser.

Både den gratis og premium udgaven vil være brugbare på begge PlayStation konsoller. Hvis man i forvejen bruger Spotify vil man naturligvis kunne bruge sin nuværende Spotify konto sammen med sin PSN profil.

Der er ikke meldt ud om priser for et medlemskab af PlayStation Music vil være tilsvarende prisen for et premium medlemskab af Spotify, eller om der vil være en særlig pris for PlayStation brugerne.

Desværre er der ikke meldt noget ud omkring at PlayStation Music vil være tilgængeligt på PlayStation Vita. Til gengæld vil ejerne af Xperia smartphones og tablets også få adgang til PlayStation Music.

PlayStation Music vil i første omgang være tilgængelig i følgende lande:

Andorra, Østrig, Australien, Belgien, Brasilien, Bulgarien, Canada, Chile, Cypern, Tjekkiet, DANMARK, Finland, Frankrig, Tyskland, Grækenland, Hong Kong, Ungarn, Island, Irland, Liechtenstein, Luxemburg, Malaysia, Malta, Mexico, Monaco, New Zealand, Holland, Norge, Peru, Polen, Portugal, Singapore, Slovakiet, Spanien, Sverige, Schweiz, Taiwan, Tyrkiet, Storbritannien, og USA.

Bookmark permalink.

Smid endelig en kommentar