Spil som Coco i N.Sane Trilogy

Vi er mange som ser frem mod et gensyn med Crash Bandicoot når de tre remaster udgaver af de oprindelige spil bliver udgivet i Crash Bandicoot: N.Sane Trilogy d. 30. juni.

Som vi allerede har set i de forskellige trailers der er udgivet forud for udgivelsen, så har alle tre spil fået den helt store overhaling, så de fremstår med den bedst mulige grafik og lyd.

Men hvad vi ikke viste, var at man i alle tre spil vil have mulighed for at vælge at spille som Coco, der er søster til Crash.

Crash og Coco har de samme evner, det vil sige at de kan bruge spin angreb. Men hvor Crash holder armene ud når han spinner rundt, så løfter Coco et ben op i luften og spinner rundt, i hvad der mest af alt minder om ballet. Der udover er der også forskel på hvordan de to søskende ser ud når de angriber en fjende.

Det er dog ikke muligt at spille som Coco fra starten af spillet, man skal først låse op for hende, det er dog ikke den mest umulige opgave. I hvert af de tre spil skal man overvinde den første boss for at gøre det muligt at bruge hende i de enkelte spil.

Der vil også være mulighed for at kaste sig over time trials i alle tre spil, det var en feature der oprindeligt kun var tilgængeligt i Crash 3: Warped, men nu er gjort tilgængeligt i alle tre spil i remaster udgaven.

Bookmark permalink.

Smid endelig en kommentar