Sony søger testere til systemopdatering 5.0

Der er en ny stor systemopdatering på vej til PlayStation 4, en opdatering som vi skrev om tidligere, da rygterne allerede fortæller hvad den kommende opdatering indeholder af nye tilføjelser til PlayStation 4 konsollen.

Selve indholdet af systemopdatering 5.0 er endnu ikke afsløret, men du har chancen for at blive en af de første der kan komme til at teste de nye muligheder som opdateringen giver, Sony søger nemlig efter betatestere til opdateringen.

Hvis du kunne tænke dig at teste opdateringen, så skal du blot skrive dig op via følgende link:

Systemopdatering 5.0 Betatest

Hvis man ønsker at skrive sig op til at betatesten, så skal man være opmærksom på der er en række krav og regler man skal overholde. Blandt krav og reglerne er:

  • Først og fremmest skal man være mindst 18 år gammel.
  • Betatesten foregår på engelsk.
  • Al information om opdateringen er fortrolig, man må kun tale med andre betatestere om opdateringen. Man må i særdelshed ikke tale med andre konsolproducenter om opdateringen, men derudover må man heller ikke tale med nyhedsmedier, hvad enten det er tv, radio, aviser, internetsider eller andet. Derudover må man heller ikke skrive om betaen i online forums og chatrooms.
  • Gennem betatesten skal man opføre sig respektfuldt overfor andre betatestere.
  • Under betatesten kan der forekomme modifikationer af softwaren og tilhørende indhold og services. Dette kan betyd tab af data og tab af funktioner. Sony er ikke ansvarlig for eventuelt tab af data, indhold, funktioner med videre.

Som det fremgår af siden, hvor man kan skrive sig op til at blive betatester, så er der ingen garanti for man bliver udvalgt til at teste den kommende opdatering, selvom man skriver sig på listen. Såfremt man bliver udvalgt til at være betatester af opdateringen vil man modtage en mail med nærmere informationer om hvordan man kommer ind i testen. Hvis man ikke modtager nogen mail, så er man ikke blevet valgt til at være en del af testen.

Bookmark permalink.

Smid endelig en kommentar