Sony søger om varemærkebeskyttelse af ”Resistance”

PlayStation Logo

Sony Computer Entertainment Europe Limited har d. 26. januar ansøgt om at få varemærkebeskyttet ”Resistance”, nærmere bestemt drejer det sig om kategorien inden for videospil og elektroniske spil ydelser via internettet. Der er ikke nærmere angivet, hvad Resistance henviser til.

Det kan naturligvis dreje sig om et nyt spil i Resistance-serien, men umiddelbart virker det ikke sandsynligt, for efter udgivelsen af Resistance: Burning Skies til PlayStation Vita i 2012 har Ted Price, direktør ved Insomniac, der har stået for udviklingen af serien udtalt at de ikke vil stå bag flere Resistance spil. Studiets kreative direktør har dog sagt at de bestemt ikke vil afvise at Insomniac kunne overdrage rettighederne til Resistance-serien til andre udviklere. Så muligheden for der er et nyt spil på vej, den er til stede.

En anden, men mere kedelig grund til den nye ansøgning, skal måske findes i at den oprindelige varemærkebeskyttelse af Resistance:Fall of Man, blev lavet i 2007, og denne beskyttelse udløber til marts 2016. Så det kan simpelthen bare være for at beskytte en af Sonys spil serier.

Hvad mener du? At det vil være godt med et nyt spil i Resistance serien eller håber du at Sony går andre veje i forhold til nye spil?

Bookmark permalink.

Smid endelig en kommentar