Sony kommer med projektor til PlayStation 4

sony-mini-projector-ps4

 

Med PlayStation 4 slog Sony fast at gaming var en social aktivitet, dog havde de mest fokus på online gaming. Men PlayStation 4, er ligesom alle andre konsoller jo nem at tage med hen vil vennerne, ligesom den også er ganske nem at tilslutte tv’et. Men det er netop det der er problemet, hvor mange af vennerne har et ekstra tv til at stå, som du lige kan tilslutte din PlayStation 4 til?

Det problem har Sony nu løst, for de har nemlig afsløret en helt ny mini-projektor, kaldet MPCL1.  Selvom projektoren er lille, så byder den på ganske imponerende specifikationer.

Der er tale om en såkaldt laser projektor, hvilket er med til at gøre den både mindre, mere stille og skarpere end andre mini-projektorer som bruger LED og DLP teknologi. Det betyder dog ikke at MPCL1 leverer billeder i HD kvalitet, men alligevel formår den at levere en opløsning på 1920 x 720, og ja det er et lidt besynderlig opløsning. Men hvorom alting er, så er det en ganske fornuftig opløsning i forhold til det er en mini-projektor. De fleste mini-projektorer der er på markedet i dag kan maksimalt levere en opløsning på 800 x 480.

Der er dog især en ting der er sejt med Sonys nye MPCL1 projektor, den fokusere nemlig selv billedet når den er sat til. Ifølge Sony så skulle den faktisk kunne fokusere af sig selv, selvom det er en kurvet eller ujævn overflade. Grunden til den kan det skal findes i laserne og det PicoP laser-beam scanning system der bruges i projektoren.

sony-mini-projector-ps4-2

Dermed skal du kun flytte projektoren frem eller tilbage i forhold til væggen, for at få den billedstørrelse du måtte ønske. Sony har oplyst at hvis projektoren står 120 cm fra væggen, så vil man få et skarpt billede på 40”, hvis du til gengæld flytter den 3.5 meter væk fra væggen så bliver billedet 120”.

For at få det mest optimale billede så skal du befinde dig i et meget mørkt rum, da MPCL1 lumens kun er på 32, hvilket er betydeligt lavere end flere af de mini-projektorer der allerede er på markedet. Dog er der en fordel i laser-teknologien der bruges i denne projektor, som er med til at give et bedre billede.

Vi er så noget frem til det sidste punkt, nemlig prisen….Hvis du ønsker at købe MPCL1 når den sendes på markedet i oktober måned. Så skal du hoste op med næsten det samme som du har givet for din PlayStation 4, da den er prissat til 350 dollars eller hvad der svarer til omkring 2400 kr.

Sidst, men ikke mindst så må vi hellere indskyde at vi ikke har fået bekræftet om MPCL1 bliver sat til salg her i Danmark.

 

Bookmark permalink.

Smid endelig en kommentar