Sony frigiver opdatering 1.75 til PlayStation 4

ps4logo

 

Sony har nu frigivet 1.75 opdateringen til deres PlayStation 4 konsol. Denne opdatering kommer kun en uge efter den seneste, men hvor den forrige opdatering ”kun” indeholdt systemstabilisering, så er der betydeligt mere indhold i den seneste.

Med 1.75 opdateringen, er der nu mulighed for at se 3D bluray film via sin PlayStation 4, en feature der har været meget efterspurgt, men også lyden er forbedret lyd, hvis man afspiller sine bluray/dvd film ved 1,5x hastighed.

Derudover har Sony nu også gjort det muligt at man kan downloade indhold fra PlayStation Store, når konsollen er i standby mode eller er tændt. Med andre ord skal man ikke ind og starte spillet, eller selv starte download af opdateringen, for den hentes. (Denne feature kræver man går ind på ”indstillinger” – ”System” og derefter aktivere ”Automatiske downloads og uploads”)

En lettere underlig opdatering er at systemmeddeleser , der tidligere blev vist i øverste højre hjørne, nu vises i øverst venstre hjørne. Denne feature kommer uden tvivl til at kræve en del tilvænning, da man altid har været vant til, at meddelelserne kom frem i øverst højre hjørne.

Samlet set må det siges, at dette er en væsentlig opdatering til konsollen, selvom der forsat er en række punkter der skal rettes til, men ingen tvivl om PlayStation 4 er på rette vej.

Bookmark permalink.

Smid endelig en kommentar