Slender: The Arrival – Anmeldelse

Slender: The ArrivalTitel: Slender: The Arrival

Platform: PlayStation 4
Antal Spillere: Kun singleplayer
Udvikler: Blue Isle Studios
Udgiver: Blue Isle Studios
Udgivelsesdato: 25/3-2015

 

 

Da det originale Slender: The Eight Pages udkom tilbage i 2012, blev det et mindre fænomen.
Det simple og alligevel ret skræmmende design gjorde spillet til en af de titler som mange fans af gysergenren faldt pladask for. Selv de lidt mere forsigtige, men alligevel nysgerrige personer, kunne følge med i spillet via de mange YouTube uploads hvor man blev guidet igennem spillet, uden selv at behøve at spillet det. Disse videoer gav en eller anden form for ”falsk” tryghed, da man jo, til trods for at en anden spillede det, stadig blev trukket med ind i det uhyggelige univers fyldt med chok og psykologiske gys.

Slender - The Arrival_20150323195052

I september måned 2014 udkom Slender: The Arrival til PlayStation 3 konsollen, og nu har Slenderman så også fundet vej til PlayStation 4 konsollen.

Slender: The Arrival er bygget op på en sådan måde, at spillet stoler på spillerens egen livlige fantasi.
Man betvivler ikke på noget tidspunkt Slenderman’s tilstedeværelse eller sætter spørgsmålstegn ved hvorfor han eksisterer, eller hvem han er. Det er blot en kendsgerning at denne forvrængede høje og ranglede herre i sort jakkesæt spøger i dette område. Man får ikke på noget tidspunkt at vide hvorfor Slenderman er til, det er blot en kendsgerning som man hurtigt accepterer!
Dette fungerer i bedste fald nogenlunde under gennemspilningen af spillet, men man tager dog sig selv i at fundere over hans eksistens og hvem han dog er, når spillet er slukket.

Slender - The Arrival_20150324171537

Historie:

Fortællingen og gameplayet i Slender: The Arrival er minimalistisk og bæres i stor stil af stemningen og lydene, og kan sammenlignes med den oprindelige Blair Witch Project film.

Historien i Slender: The Arrival fortælles gennem samleobjekter og miljømæssige spor.
Man indtager som spilleren, rollen som Lauren der skal besøge sin veninde Kate, som fornyligt mistede sin mor og nu forsøger at sælge sit hus som ligger ret afsides og dybt inde i skoven.
Ved ankomsten finder man huset raseret og Kate er væk.
Man opdager dog ret hurtigt at der er noget meget mærkeligt på færde, og antydningerne af en mystisk og uhyggelig figur findes på væggene, ligeså er der skrevet en masse ting på væggene.
Man begynder nu hurtigt sin gang med at prøve at afdække dette mysterium bag Kate’s forsvinding.

Slender - The Arrival_20150323202355Slender - The Arrival_20150323203847

Grafik:

Umiddelbart efter at have startet spillet op, sætter man pris på den forbedret grafik på PlayStation 4 konsollen.
Når ikke det hele ramler sammen i mørke områder og alt indsnævres i klaustrofobiske miljøer med Slenderman i hælene, så er der faktisk også lyse og rigtig flotte elementer i spillet.
I de lyse dagstimer med efterårssolens stråler, ser skoven rigtig flot og smuk ud. Græsset er indbydende og man får generelt en dejlig følelse i kroppen. Under disse oplevelser drager man et lettelsens suk fra det undertrykkende mørke som indtager størstedelen af spillet. Der er virkelig tale om et flot spil i dagstimerne i spillet.
Desværre fjernes fokus hurtigt fra disse flotte elementer når mørket falder på, og man bevæger sig rundt i huse og andre klaustrofobiske indendørs områder. Ligeså flot som naturen i spillet er, ligeså skuffet bliver man over detaljegraden inde i huse, gamle miner og andet. Her er det tydeligt at der er tale om et ”mindre” spil og det hele føles meget firkantet. Det er ærgerligt at der er disse kontraster, da jeg er virkelig imponeret over naturen.

Slender - The Arrival_20150324164957Slender - The Arrival_20150323201310

Lyd:

Lydmæssigt har Blue Isle Studios virkelig ramt hovedet rigtigt på sømmet. Udviklingsholdet har været i stand til at ramme helt rigtigt med både lyddesignet og atmosfæren. Den gruopvækkende, og dog ret kortfattet rejse er smukt orkestreret med en følelse af isolation og panik. Musikken og effekterne i spillet er sammensat på en sådan måde at man føler sig både godt tilpas i trygge omgivelser om dagen, og lige lidt tilpas om natten. Besynderlige lyde spøger hele tiden i horisonten og tilføjer til den i forvejen overbærende angst man hele tiden føler sig omkranset af, og som gennemsyrer hele spiloplevelsen. For at forstå hvor vital en del lyden er i dette spil, behøver man blot at skrue ned for lyden på TV’et, for at få en helt anden, og mindre uhyggelig oplevelse.
Lydeffekterne er en af de helt store oplevelser og en af de absolut bedste ting i spillet.

Slender - The Arrival_20150324165718

Gameplay:

Slender: The Arrival byder på en solid spiloplevelse fyldt med gys, skræk og forskrækkelser.
Man føler sig hele tiden overvåget af Slenderman og sidder helt ude på sofaen fra start til slut.
Man føler sig ret sårbar ved kun at være udstyret med to stykker værktøj i sin stræben efter overlevelse, og dette er et kamera og en lommelygte. Der er ingen våben eller andet at forsvare sig med, og man tager derfor sig selv i at løbe rundt hele tiden for at stikke af.

Når Slenderman er i nærheden, bukker kameraet under for elektroniske fordrejninger såsom statisk sløring og lyden forvrænges, og disse forstyrrelser hindrer spillerens udsyn medmindre man kommer langt nok væk.
Det er heller ikke muligt at pause spillet mens det sker, så man forhindres i at holde en pause fra rædslerne, skulle man blive bange.
Denne effekt forstærker gyset i spillet, og er en rædselsfuld detalje for dem med dårlige nerver 😉

Slender - The Arrival_20150324182610

Desværre er det en skam at det frustrerende og repetitive gameplay nemt kan ødelægge oplevelsen og ændre det fra at være en fed og skræmmende oplevelse til at være en frustrerende og irriterende oplevelse.
Styringen virker både tung, ”firkantet” og unaturlig, og kunne godt have været mere flydende. Man tager hurtigt sig selv i at zigzagge frem og tilbage når man prøver at fokusere på bestemte emner grundet styringen.
Dette er især frustrerende når man hurtigt skal stikke af fra rædslerne, og ender op med at vende kameraet i en anden retning end først bestemt.
Der er også en historie at sammensætte ved indsamling af collectibles i Slender: The Arrival, men disse udgør desværre ikke noget virkeligt spændende. De bidrager i bedste fald blot til at forlænge spillets levetid.

Konklusion:

Spillet henvender sig til en bestemt målgruppe, men når alt kommer til alt er Slender: The Arrival slet ikke den værste portering af et spil vi har set, og med et prisskilt på sølle 74 kr. på PlayStation Store er det værd at prøve, hvis man vel at mærke er interesseret i et sveddryppende eventyr, der får hårene til at rejse sig.

Hvis du elsker gyserspil, så er Slender: The Arrival lige noget for dig

 

Om Kim Freiler

Administrator
Bookmark permalink.

Kommentarer

  1. Ser da total klamt ud, ikke lige noget for mig med alt det gys:)
    Men er sikker på at stemningen er super fed med mørk aften og surround på så ville jeg nok skide i bukserne:) Men igen levere i en super god anmeldelse forsat det gode arbejde 😉

  2. Ingen tvivl om det er et uhyggeligt spil, hvor stemningen er kold og klam. Så hvis man er til den slags, er det bare med at få det købt. Personligt tror jeg ikke jeg tør spille det, hvilket faktisk er en ros til udviklerne!

  3. Hahaha, det er klart et af de mest uhyggelige spil jeg har spillet!
    Der er selvfølgelig nogle chok-effekter, men det værste er sådan set det psykologiske aspekt da man hele tiden sidder med tanken, og frygten, for at Slenderman dukker op.
    Jeg tør slet ikke tænke på at skulle spille det på hardcore mode, puhaaa 😉

Smid endelig en kommentar