Skyrim: Mods fjerner muligheden for at få trofæer

Skyrim

Da Bethesda meddelte at de ville komme med en Skyrim Special Edition til PlayStation 4, var der uden tvivl mange som jublede højlydt, og jublen tog til i styrke da det blev gjort klart, at den nye PlayStation 4 version af spillet også ville understøtte brugen af mods.

Nu hvor spillet er udgivet, så er der desværre lidt malurt i bægeret for nogle spillere.

For det viser sig nemlig, at hvis man vælger at gøre brug af muligheden for mods, så mister man på samme tid muligheden for at optjene trofæer i spillet.

skyrim-trofaeer

Det er ligegyldigt hvilke mods man bruger, om det blot er en mod af lyset som ikke giver nogen fordele i spillet, så mister man muligheden for at optjene trofæer.

Det kan naturligvis virke lidt besynderligt at Bethesda har valgt at gøre det sådan. Men mon ikke det skyldes, at de frygter at der for eksempel kan laves en mod der vil kunne låse op for alle trofæerne i spillet, hvilket dermed fjerner prestigen i at have dem.

Der er naturligvis mange som ikke går op i trofæerne, og dermed vil de ikke blive påvirket af om de bruger mods eller ej. Men det ville dog have været at foretrække hvis det havde været muligt at bruge visse uskadelige mods, uden det påvirkede indsamlingen af trofæer.

Bookmark permalink.

Én Kommentar

  1. Umiddelbart tænker jeg at det er da okay. Det er egentlig også meget normalt.
    I GTA 4 fik man heller ikke trofæer når man brugte mods/cheats.
    Man kan da bare spille videre med mods når man har fået platin. Så nemt er det heldigvis med det spil her. Det er langt fra slut til trods for platin. Det er jo ikke BF3 😉
    Men okay er man typen der smidder spillet fra sig npr platin er opnået, så tror jeg egentlig de mods er ligegyldige :-D:-D

Smid endelig en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.