Skull & Bones annonceret

Hvis du er vild med film og serier, hvor piraterne er i fokus, så er der gode nyheder. Ubisoft har nemlig annonceret Skull & Bones, hvor man skal kæmpe sig frem til at blive den mægtigste pirat.

Som en fremadstormende pirat skal du sejle på havet og opbygge en flåde af skibe og tage kampen op mod dine rivaler og opbygge både din rigdom og dit rygte. Men for at overleve kræver det mere end evnen til at bekæmpe dine fjender, du skal også kunne indgå alliancer med andre kaptajner der sejler på det indiske ocean.

I Skull & Bones får man mulighed for at vælge det skib der passer bedst til ens spillestil, men det er ikke nok at have et godt skib, det kræver også man har et godt mandskab, at skibet bliver udstyret bedst muligt osv. Der er med andre ord et stort RPG system i spillet.

Spillet bliver udgivet til PlayStation 4, men desværre må vi væbne os med tålmodighed inden det bliver udgivet, for Ubisoft sender først spillet på gaden i efteråret 2018.

Bookmark permalink.

Smid endelig en kommentar