Sébastien Loeb Rally Evo – Screenshots

Sebastien Loeb - Logo

Med udsigten til at Milestone har overdraget nøglerne til WRC 5 licensen til BigBen Interactive, så har mange frygtet at Milestone ville trække sig helt fra udviklingen af rally spil.
Det viser sig dog heldigvis ikke at være tilfældet, da den italienske udvikler har annonceret udviklingen af Sébastien Loeb Rally Evo, endnu en ny spiltitel der ligesom Ride, udvikles af Milestone.

Der er endnu ikke mange detaljer om dette spil, men som titlen antyder, så udvikles spillet i samarbejde med den 9 dobbelte rally verdensmester Sébastien Loeb.

Indtil videre er følgende spiltyper annonceret:

Career Mode: Lev livet som en ægte rallykører og konkurrér om en plads på Sébastien Loeb’s hold, hvor han vil agere mentor, og guide dig igennem alle hemmeligheder i sporten.

Offline Mode: arbejd på dine evner og perfektioner dine køreegenskaber for en fantastisk og givende oplevelse.

Online Modes: Udfordr venner og rivaler fra hele verden for endeløs morskab. Den store forskel fra denne titel og WRC er at du højst sandsynligt vil være bundet til Sébastien Loeb’s hold igennem hele karrieren.

Forhåbentlig vil Milestone benytte lejligheden til at genindføre de klassiske rallybiler, som der manglede i WRC 4 i singleplayer spiltypen.

2015 signalerer en helt ny æra for Milestone med 2 helt nye spil (Ride & Sébastien Loeb), og vil også kunne gå hen og blive et afgørende år for rally spils genren.

Sebastien Loeb har planlagt udgivelse til efteråret til PlayStation 4.

Om Kim Freiler

Administrator
Bookmark permalink.

Smid endelig en kommentar