Rygtet talte sandt, PS4 falder i pris

PlayStation 4

Forleden skrev vi om et rygte, der fortalte at PlayStation 4 ville falde i pris i dag d. 21. oktober. Rygtet var opstået på baggrund af forskellige tilbudsannoncer fra forskellige lande rundt om i Europa, hvor prisen var sat ned med 50 Euro på PlayStation 4 konsollen.

Og rygtet taler sandt, for Sony har netop i dag meddelt at prisen på PlayStation 4 konsollen bliver 50 Euro billigere i forhold til tidligere.

Den nye vejledende udsalgspris gælder for Benelux landene, Frankrig, Irland, Italien, Portugal, Spanien, Australien, New Zealand, Storbritannien, Østrig og Tyskland. Men inden vi bliver alt for fortvivlede over at Danmark og de nordiske lande ikke er med på listen, så er det værd at bide mærke i at Sony i deres meddelelse fremhæver, at prisnedsættelsen ikke er begrænset til de nævnte lande, så mon ikke også prisnedsættelsen er gældende her i Danmark fremadrettet.

Den nye lavere udsalgspris er kun gældende for PlayStation 4 konsollen med 500GB harddisk og ikke den nyeste udgave af konsollen, som har 1TB harddisk.

Bookmark permalink.

Smid endelig en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.