Rygte: Tom Clancy’s The Division vil køre med 1080p

The Division

Hvis man skal tro Tidux, der er en insider inden for spilindustrien, så vil Tom Clancy: The Division køre med 1080p på PlayStation 4. Tidux fortæller også at spillet ”kun” vil køre 900P på Microsofts Xbox One.

Naturligvis skal man tage den slags rygter med forbehold, men netop Tidux har tidligere haft ret i flere af de ting han har forudsagt om spil.

The Division har endnu ikke fået nogen endelig udgivelsesdato, men skal efter planen udkomme i løbet af året.

Spillet er et open world, tredje-person skydespil, der foregår i et USA der er på randen af kollaps. En epidemi har lagt byer og områder øde, og nu er det op til spilleren og de øvrige taktiske agenter, at sikre de mest fundamentale dele af samfundet ikke falder fra hinanden.

Bookmark permalink.

Smid endelig en kommentar