Rygte: Rockstar arbejder på Red Dead Redemption 2

Red Dead Redemption

Redaktionen her på PlayStationInfo.dk har naturligvis ikke favoritter blandt de forskellige spil der er udgivet gennem tiden, men der er dog et spil der får os til at smile lidt bredere end de andre. Det drejer sig naturligvis om Red Dead Redemption, som Rockstar udgav tilbage i 2010. Derfor har vi og mange andre set frem til og håbet på de ville udgive en to’er til dette fantastiske spil, der foregår i det vilde vesten.

Der har gennem længere tid været forskellige rygter omkring det, men ingen hvor der har været en troværdig kilde, men det er der blevet ændret på med det nyeste rygte. Her er der nemlig tale om den tidligere ansatte Danny Ross, ved netop Rockstar, som under en AMA på Reddit har afsløret at Rockstar arbejder på Red Dead Redemption 2.

En bruger på Reddit spurgte ind til hvilke spil Rockstar arbejder på i øjeblikket og hans svar var:

”Virkelig, Dumbass virkelig? To”

Med to henviser han til en efterfølger til det oprindelige Red Dead Redemption.

Det skal naturligvis understreges, at der forsat kun er tale om et rygte, da Rockstar ikke har været ude med nogen officiel udmelding omkring en efterfølger til det oprindelige spil. Men det vil give meget god mening at lave en efterfølger til det, da de indtil videre har solgt mere end 14 millioner enheder.

Bookmark permalink.

Kommentarer

  1. Åhh Gud hvor jeg dog håber at dette rygte er sandt 😀
    Få ting har i så mange år stået øverst på ønskelisten som dette 😉

  2. Jeg må erkende at jeg virkelig har svært ved at se sammenhængen her og hvordan det arrogante svar skulle være en bekræftelse…

    Især når nu jeg ved at RDR rent teknisk ER 2’eren i Red Dead serien 🙂

    Ikke at jeg ikke ønsker en 3’er da.. uhhh ha nej det kunne være så godt. I øvrigt er det jo også bare et godt brand, så ikke at lave et til, vil bare være selvmål altså 😀

    • Jeg må give dig ret Anders:
      Et arrogant svar der DESVÆRRE virker til at kunne betyde hvad som helst?!

      Dog har jeg jo set rygter om en efterfølger til Red Dead Redemption alle steder og i mange kryptiske udtalelser, så jeg sidder blot og håber alligevel 😉

      • Hvis i nu havde skrevet det hele på engelsk/amerikansk havde jeg nok luret den…
        😉 😉
        Really Dumbass Really Two.
        R D R 2

        Bum bum.. Det ændrede en DEL på det hele 😉
        Selvom det stadig burde være RDR 3 😉

Smid endelig en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.