Rygte: Rock Band på vej til PlayStation 4

rock-band-logo

Ifølge Bloomberg Business, så er der godt nyt til fans af Rock Band serien. De kan nemlig fortælle, at Harmonix er på vej med et nyt spil i Rock Band serien, nærmere bestemt vil det det blive udgivet til PlayStation 4. Det er en anonym kilde tæt på produktionen, som afslører det.

Det er som sagt bare et rygte, men der er flere ting, der indikerer at det er sandt. Harmonix har aldrig meldt ud, at de stoppede produktionen af serien. Tværtimod har Nick Chester fra Harmonix tidligere sagt

”Vi elsker Rock Band, det er firmaets DNA. Vi ejer serien og når tiden er den rigtige, vil vi simpelthen elske at vende tilbage til den. Der er mange forskellige ting der skal overvejes, inden vi springer ud i det igen, men der er virkelig lyst til det.”

I sidste måned sendte Harmonix desuden et spørgeskema ud til fans af serien. Det var for at spørge fansene, hvad de gerne ville se i et fremtidigt Rock Band.

Så selvom det ikke er bekræftet af Harmonix, at de er på vej med et nyt spil i Rock Band serien, så tyder alt på, at dette rygte er sandt, og det dermed kun er et spørgsmål om tid inden Harmonix bekræfter de er på vej med et nyt spil Rock Band serien.

Bookmark permalink.

Smid endelig en kommentar