Rygte: Remastered udgave af Uncharted serien på vej til PS4

Uncharted-Trilogy

Gennem lang tid har det svirret med rygter, om Naughty Dog havde planer om en remastered udgave af de tre første spil i Uncharted serien. Nu har den Schweiziske internetbutik cede.ch så åbnet op for bestillingen af serien til PlayStation 4.

Når man ser på det cover der er til spillet, så virker det meget troværdigt.

Uncharted remasted

Udgivelsesdatoen er sat til d. 30. september 2015. Det er naturligvis ikke bekræftet officielt, at dette bliver udgivelsesdatoen eller at spillene i det hele taget kommer i en remastered udgave.

Naughty Dog havde planer om at sende Nathan Drake på nye eventyr i Uncharted 4: Theifs End i 2015, men den udgivelse er udskudt til 2016. Netop derfor virker det meget sandsynligt at der kommer en remastered udgave af serien i sidste del af 2015.

Vi vender naturligvis tilbage når/hvis det bliver bekræftet at hele Uncharted serien kommer til PlayStation 4.

Opdatering: CeDE.ch har fjernet siden vi henviste til tidligere.

Kilde: CeDe.ch

Bookmark permalink.

Smid endelig en kommentar