Rygte: Kingdom Hearts 3 Nye karakterer afsløret

Kingdom Hearts logo

Når et nyt Kingdom Hearts bliver annonceret, er der altid stor spænding om hvilke klassiske tegnefilmsfigurer der mon bliver en del af det kommende spil. Sådan er det naturligvis også med Kingdom Hearts 3 der er på vej til PlayStation 4.

Meget tyder på at Peter Plys og Tigerdyret vil være at finde i det nye Kingdom Hearts spil når det bliver udgivet. I hvert fald hvis man skal tro stemmeskuespiller Jim Cummings, så vil både Peter Plys og Tigerdyret være en del af spillet. Det var under Comic Con konferencen i Albuquerque at han afslørede de to klassiske personligheder fra Hundredemeter Skoven er med i Kingdom Hearts 3.

Han blev også spurgt om Duckwing Duck ville være at finde i spillet, dette spørgsmål havde han dog ingen kommentar til.

Det er naturligvis ikke bekræftet fra officiel side, at Peter Plys og Tigerdyret er med i spillet, så derfor er det kategoriseret som rygte, men det lyder ganske sandsynligt at de er med i spillet. Hvis de er med, bliver det spænende om det betyder at Hundredemeter Skoven også er en del af spillets omgivelser eller om det kun er de to figurerer der er med.

Square Enix der står bag spillet sammen med Disney har været yderst sparsomme med oplysninger omkring spillet, men tidligere har de dog afsløret at Big Hero 6 karakterne vil være en integreret del af spillet.

Kingdom Hearts 3 blev annonceret helt tilbage i 2013 ved E3 messen, men det har forsat ikke fået nogen udgivelsesdato.

Bookmark permalink.

Smid endelig en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.