Rygte: Guitar Hero kommer til PlayStation 4 i år

Guitar Hero

Ifølge et rygte, så er Guitar Hero på vej tilbage til PlayStation 4 senere på året. Det er siden Kotaku, der gennem to forskellige kilder ved Activision har hørt at et nyt Guitar Hero under udvikling.

Det forlyder også fra den ene af kilderne, at spillet bliver præsenteret ved E3 messen, der afholdes i Los Angeles d. 16-18. juni.

Det nye Guitar Hero bliver mere realistisk i forhold til tidligere spil i serien, der har haft et tegneserie- agtigt udseende. Både publikum og kunstnerne i spillet vil have et mere virkelighedstro udtryk. Der skulle desuden også være nyt guitar udstyr under udvikling til spillet.

Umiddelbart tyder det på at det nye spil kun vil blive udgivet på nyeste generation konsol.

Vi skal helt tilbage til 2010, for at finde det seneste spil der er udgivet i serien. Den gang var det ”Warriors of Rock” der blev udgivet, men luften var efterhånden gået af genren, og spillet opnåede på ingen måde samme succes som tidligere spil i serien.

Der er ikke nævnt hvilket studie der står for udviklingen, men det menes at det er et af Activisions studier på den amerikanske vestkyst der står for det.

Kotaku har rettet henvendelse til Activision for en kommentar, og kommentaren fra firmaets talsperson er at de ingen kommentar har. Eller det vil sige han siger faktisk mere end det.

”Vi kommentere ikke på rygter eller spekulationer, men har tidligere sagt: At som en af vores mest elskede underholdningsserier, så vil vi kun bringe Guitar Hero tilbage, hvis vi udvikler det med den rette innovation, som kan skubbe serien ind i den nye generation af spil”

Med andre ord, så afvises det bestemt ikke at Activision er på vej med nyt til Guitar Hero serien.

Sjovt nok er det kun kort tid siden vi skrev om at Harmonix ifølge rygterne var på vej med et nyt spil i Rock Band serien, en serie der ellers også har været meget stille omkring i en lang periode.

Du kan læse den nyhed HER

Det bliver spænende at se om musikspil genren får en opblomstring på PlayStation 4 eller om disse rygter, viser sig ikke at holde stik.

Vil du se frem til et nyt Guitar Hero eller er det en serie/ genre du er vokset fra?

Bookmark permalink.

Smid endelig en kommentar