Rygte: Far Cry 5 på vej

Fans af Far Cry serien kan muligvis begynde at glæde sig, for rygtet siger nemlig at der vil komme et nyt spil i serien allerede her i 2017.

Tidligere har Ubisoft, der står bag serien meldt ud at der ikke ville komme nye spil i hverken Far Cry eller Assassins Creed serierne i 2017.

Men ifølge Gamestop kæden, så vil der blive udgivet et nyt spil i Far Cry serien d. 26. november.

Det lyder dog ret usandsynligt at der udgives et spil d. 26. november, da det er en søndag, og derfor må man naturligvis se det som en yderst tvivlsom udgivelsesdato. Derfor er muligheden for at den omtalte dato blot er en såkaldt placeholder, som butikkerne bruger til at indskrive nye spil som endnu ikke har fået en officiel udgivelsesdato, ganske stor.

Derudover er det langt fra sikkert at Ubisoft rent faktisk er på vej med et nyt spil i Far Cry serien i år, for der er tale om et løst rygte. Men man kan håbe at Ubisoft overrasker alle og rent faktisk kommer med et Far Cry allerede i år.

Det er den irske hjemmeside SGgaminginfo der oprindeligt skrev om rygtet.

Det seneste spil i serien var spinoff spillet Far Cry: Primal der blev udgivet i februar måned 2016. Det nyeste spil i hovedserien er Far Cry 4 som blev udgivet i 2014, hvor det fik en fantastisk modtagelse af både spillere og anmeldere.

Bookmark permalink.

Smid endelig en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.