Rygte: Back to the Future kommer til PS4

back to the future logo

Ifølge den canadiske del af Amazon.com så vil det ikke kun være i Lego Dimensions vi kan se Marty McFly og Doc Brown i oktober måned. De har nemlig afsløret at Back to The Future 30th Anniversary edition er på vej til PlayStation 4 og vil blive udgivet d. 13 oktober.

Indspilning i fuld skærm 20-08-2015 144522

Det er værd at bemærke, at Telltale endnu ikke har oplyst de er på vej med udgivelsen. Men alt i alt lyder det meget sandsynligt, at Back to the Future udgives på PlayStation 4. Dels er det 30 år siden den første film i serien havde biografpremiere, hvilket også fremfår at den titel, men derudover har Telltale genudgivet flere af deres tidligere PlayStation 3 titler til PlayStation 4. Herunder har de genudgivet ”The Wolf Among Us” og ”The Walking Dead”.

Da Telltale Games udgav Back to the Future tilbage i 2010 kunne det købes opdelt i episoder via PlayStation Store, om det bliver muligt med når/hvis spillet bliver genudgivet på PlayStation 4 er uvist, men hvis det bliver genudgivet regner vi bestemt med det vil være tilgængeligt både via fysisk disk og PlayStation Store.

Vi vil naturligvis skrive yderligere om Back to the Future hvis Telltale Games afslører deres planer omkring en evt. genudgivelse.

Bookmark permalink.

Smid endelig en kommentar