Rockstar: Der kommer ikke flere DLC udvidelser til GTA 5 på PS3

GTA V

 

Det er efterhånden mere end to år siden Rockstar udgav Grand Theft Auto 5 til PlayStation 3, siden da er der kommet en lang række DLC udvidelser til spillet, men ifølge Imran Sarwar der er design direktør ved Rockstar, så er de tekniske udfordringer i at udvikle DLC til PlayStation 3 konsollen nu så store at udviklerne simpelthen ikke kan lave yderligere DLC til konsollen.

Den største tekniske udfordring er hukommelseskapaciteten. Vi tilføjer hele tiden nye ting til spillet med opdateringerne og vi nærmede hukommelsesgrænsen inden for det første år af GTA Online. Vi kunne se at vi lige ved grænsen ved lanceringen af Heists, men på grund af kreativ programmering lykkedes det os at presse yderligere opdateringer ind i de ældre systemer, det tillod os at sende III Gotten Gains opdateringerne ud, men vi kan ikke lave flere meningsfulde opdateringer, uden at risikere stabiliteten ved hele spillets online del

Det er naturligvis ærgerligt for de spillere der forsat spiller Grand Theft Auto 5 på PlayStation 3, men omvendt er det også naturligt, at udviklerne ikke kan forsætte med at udvikle det samme indhold til både PlayStation 3 og PlayStation 4, da PlayStation 3 kun har 256MB RAM, mens PlayStation 4 har 8GB RAM.

Men det er kedeligt at vi ser flere og flere tegn på PlayStation 3 konsollen er på vej til at blive uddateret, men der er flere og flere udviklere skifter fokus over til PlayStation 4 og Sony selv har netop meddelt at de ikke vil sende flere PlayStation 3 konsoller ud til forhandlerne i New Zealand. Men omvendt så er det også forventeligt, at PlayStation 3 konsollen langsomt, men sikkert mister pusten på den tekniske side, der er tale om et stykke hardware der efterhånden har  9 år på bagen, der er ganske vist kommet en række opdateringer, men hvad angår hukommelsen i konsollen, så er den forsat samme størrelse som den oprindelige konsol.

Bookmark permalink.

Smid endelig en kommentar