Rocket League annonceret til PS4

 

Tilbage i 2009 udgav Psyonix spillet Supersonic Acrobatic Rocket-Powered Battle-Cars til PlayStation 3 her i Europa. Det var et unikt og nyskabende spil der kombinerede fodbold og biler. Som spiller skulle man styrer sin bil, og ved forskellige manøvre på græsset, og ikke mindst i luften, skulle man ramme en bold, der var betydeligt større end sin bil, for dermed at få den ned i modstandernes mål. Spillet var på samme tid enormt enkelt og enormt vanedannende, da det bød på en række forskellige minigames og turneringer mod computeren, ligesom der også var muligheder for Multiplayer med vennerne.

Nu har Psyonix så annonceret at de vil udgive efterfølgeren til spillet på PlayStation 4, med navnet Rocket League. Psyonix siger at spillet vil byde på bedre fysik, hurtigere gameplay og naturligvis ufatteligt meget bedre grafik, i forhold til det første spil i serien. Derudover fremhæver de Season-modes, som vil give spillerene mulighed for at unlocke forskellige ting og flere forskellige arenaer. Der vil være splitscreen for to, tre og fire spillere, dedikerede servere til spillet og meget mere.

Der er endnu ikke bekræftet en endelig udgivelsesdato, men spillet står til udgivelse i foråret 2015

Bookmark permalink.

Smid endelig en kommentar