Rimlight Studios annoncer ZHEROS

Zheros

Rimlight Studios har annonceret titlen ZHEROS. De beskriver spillet som en 3D action Brawler, hvor det kort sagt går ud på at banke fjenderne sønder og sammen. De har ikke offentliggjort nogen endelig udgivelsesdato for spillet, men meddeler dog, at det vil blive udgivet i løbet af dette år, altså 2015. Spillets hovedpersoner er  den kvindelige Kaptajn Dorian og  manden Mike, der har til opgave at rejse rundt og uddele bøllebank til alt der truer universet. Spillet vil byde på co-op for to spillere, og en særlig Mech dragt, som hjælper til at give større skade. Spillet udgives til PlayStation 4 og er umiddelbart kun sat til digital udgivelse.

Rent grafisk ser det ud til spillet har fået inspiration fra titler som Knack og Ratchet and Clank.

Videoen herunder er fra en tidlig udviklingsudgave af spillet, og er derfor i en dårligere kvalitet end spillets endelige udgave.

Rimlight Studios startede op i 2014 i byen Catania, der er den næststørste by på den italienske ø Sicilien.

Bookmark permalink.

Smid endelig en kommentar