Resident Evil 7: Capcom håber på stærk launch

resident-evil-7-biohazzard

Siden Capcom annoncerede at de ville udgive det syvende spil i Resident Evil serien, har der været store forventninger til spillet. Forventninger som ikke mindst Capcom selv har været med til at skabe med flere forskellige trailers, screenshots og ikke mindst deres demo der er tilgængelig via PlayStation Store.

Det forlyder da også at der allerede nu er rigtig mange som har forudbestilt spillet, der udgives i januar måned.

Tidligere har Capcom udtalt at de håber på at sælge fire millioner kopier af spillet i dette regnskabsår, men de har ændret deres målsætning, så nu håber de på at sælge fire millioner kopier af spillet på udgivelsesdagen.

Det er Antoine Molant fra Capcom, der udtaler sig omkring forhåbningerne til Resident Evil 7

Kommercielt så er det sikkert det største spil fra Capcom til de nye maskiner. Ideelt set så ville vi elske at sælge fire millioner på udgivelsesdagen. Det ville være fantastisk. Når vi ser på pre-orders og tendenser disse dage, så er vi ret overbeviste om vi kan gøre det.

 

Alle tegnene som vi har set på tværs af markedet, uanset om det er fra England eller fra andre områder, så er det meget positivt indtil nu. Vi hviler dog ikke på laurbærrene overhovedet, for vi rykker videre. Selvtilliden er der

Resident Evil 7: Biohazard udgives d. 24. januar til PlayStation 4, gyserspillet vil tage uhyggen til nye højder for de spillere der har købt PlayStation VR, da spillet også vil være tilgængeligt i en VR udgave og dermed kan spillerne komme helt ind i den uhygge der udspiller sig i det.

Bookmark permalink.

Smid endelig en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.