Resident Evil 7: Biohazard demo sætter rekord

Resident Evil 7

I forbindelse med afsløringen af det kommende Resident Evil 7: Biohazard under E3 messen sendte Capcom en demo på gaden til PlayStation 4, og man må sige at spillerne har taget godt imod muligheden for at stifte nærmere bekendtskab med spillet.

Faktisk har demo sat rekord, som den mest downloadede demo til PlayStation 4 konsollen.

Nærmere bestemt, så var der mere end 2 millioner brugere der hentede demoen ned i løbet af den første uge. Dermed slår Resident Evil 7: Biohazard,  Silent Hill: P.T der tidligere havde rekorden. P.T blev downloadet mere end 1 million gange på en måned, da demoen blev udgivet i 2014. Som bekendt blev P.T demoen fjernet fra PlayStation Store og hele Silent Hill projektet droppet, da samarbejdet mellem Hideo Kojima og Konami ophørte.

Du kan naturligvis forsat hente Resident Evil 7: Biohazard demoen på PlayStation Store. Det kræver dog, at du er medlem af PlayStation Plus.

Resident Evil 7: Biohazard udkommer til PlayStation 4 d. 24. januar 2017.

Bookmark permalink.

Smid endelig en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.