Rapport: Salget af PS4 ramte næsten 40 millioner ved udgangen af 2015

Salget af PlayStation 4 konsoller ramte næsten 40 millioner solgte enheder ved udgangen af 2015, og PlayStation Vita solgte 10 millioner solgte enheder

 

PlayStation 4

Ifølge en ny undersøgelse lavet af EEDAR, så har det globale salg af PlayStation konsollen ramt i omegnen af 38 millioner solgte enheder ved udgangen af 2015, og PlayStation Vita var på ca. 10 millioner solgte enheder.

Rapporten afslører også at Sony’s nuværende generation af spillekonsol lammetæver Xbox One med en ret stor margin, da Microsoft’s maskine ramte 20 millioner solgte enheder inden for samme tidsperiode.

Selvom denne undersøgelse er et par måneder gammel nu, så er det stadig en god indikator til at se hvordan hardware-krigen har udviklet sig, siden begge systemer blev lanceret tilbage i november 2013.

PS4 Salg - 40 mill.

Ikke overraskende så har begge konsoller komfortabelt solgt mere end Nintendo Wii U, som ramte 12,5 millioner solgte enheder ved udgangen af sidste år. Det tyder også på at PlayStation 3 har solgt flere enheder end Xbox 360, selvom begge systemer naturligvis ikke sælger nær så stærkt som de engang gjorde.

For nyligt forudsagde World of Tanks udvikleren War Gaming, da også at PlayStation 4 ville ramme 69 millioner solgte enheder i løbet af år 2019.

Sony har et stort og spændende år forude med udgivelser som Uncharted 4: A Thief’s End, No Man’s Sky, Gran Turismo, The Last Guardian og fornyligt udgivet Ratchet og Clank som alle er eksklusive PlayStation 4 titler.

Desuden har Sony også planer om at udgive virtual reality headsettet, PlayStation VR i løbet af oktober dette år.

 

Om Kim Freiler

Administrator
Bookmark permalink.

Smid endelig en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.