PSN udsættes for angreb dagligt

PSN Logo

I julen oplevede vi et stort DDOS angreb på Sonys PlayStation Network, et angreb der gjorde vi ikke kunne spille online i flere dage. Desværre viser det sig at dette angreb ikke var et isoleret tilfælde, tværtimod faktisk.

Det er Shuhei Yoshida, som er direktør for Sony Computer Entertainment, der i et interview fortæller at serverne dagligt bliver udsat for DDOS angreb

”Faktisk, så sker der et angreb hver eneste dag, bogstaveligt talt hver eneste dag. Nogle dage er større og nogle dage er mindre. Nogle dage bruges der nye måde, nye veje – Det er som katten efter musen. Vi har et partnerskab med et andet firma og vi er altid opdateret med de nye måder, angriberne måske vil bruge. Så det er en konstant krig”

Det er værd at bemærke, at Phil Spencer, der er direktør ved Microsoft for nyligt fortalte at han havde haft samtaler med andre firmaer som Nintendo og Sony, omkring de angreb der sker på de forskellige firmaers netværk. Han sagde at samarbejdet og det at lære sammen, kun kan være en fordel

”Jeg synes ikke det er godt når PSN går ned. Det hjælper ikke mig. Alt hvad det gør, er at sætte frygten og mistroen i alle gamere derude. Så jeg ser det som vi alle er i samme båd og det er vores fælles ansvar, at dele hvad vi lære om hvordan tingene ændre sig. Disse samtaler finder sted, hvilket jeg synes er godt”

Det er en klar fordel at de forskellige firmaer deler deres erfaringer med hinanden, for at sikre de forskellige netværk ikke bukker under for angrebene.

I den forbindelse er værd at bemærke, at PlayStation Network har været stabilt gennem den sidste tid, hvor nedetiden har været yderst begrænset, hvilket naturligvis er en særdeles god ting.

Vi vil slutteligt endnu en gang gentage, at det DDOS angreb der skete i julen og som Sony (og andre firmaer) udsættes for dagligt, intet har at gøre med det hacker angreb som Sony blev udsat for i 2011. Ved et DDOS angreb, er det ”kun” adgangen til netværket der blokeres, dem der står bag angrebet er altså ikke inde i Sonys systemer.

Bookmark permalink.

Smid endelig en kommentar