PS4: Systemopdatering 5.00 betatest er startet

Hvis du har meldt dig som betatester, og er blevet udvalgt til at teste den kommende systemopdatering 5.00 så har du naturligvis allerede bemærket at beta testen er gået i gang, samt hvad den kommende opdatering har at byde på.

Hvis du derimod ikke har meldt dig som betatester eller ikke er blandt de udvalgte, så står det muligvis lidt uklart for dig, hvad 5.00 opdateringen rent faktisk vil tilføje af muligheder på PlayStation 4 konsollen.

Men hvis du forsætter med at læse, så vil du få svar på netop det

Forbedret forældre kontrol

Der kan nu tilføjes flere forskellige voksne til forældrekontrol. Der er mulighed for at forfremme andre brugere til forældre/værge, som derefter kan tilpasse niveauet for et barns konto. Der vil fremadrettet været mulighed for at tilpasse hvert enkelt barns brugerkonto med aldersgrænse for spil osv.

Styringen af venneliste opdateret

Den nuværende favorit-gruppe erstattes med en ny custom list feature. Med den nye funktion kan man skabe og redigere vennerlister, dermed bliver det nemmere at have styr på sine PSN venner og få adgang til specifikke grupper. F.eks. kan du skabe en specifik Destiny liste med din venner der oftest spiller det.

Communities

Hvis man styrer et community, så kan du fremadrettet binde dit community med din udseendelse. Når en udseendelse er linket sammen med et community, så vil community knappen vise sig på Live from PlayStation seerens skærm. Når en seer trykker på community knappen, så vil de hoppe direkte til din community side.

PlayStation VR

Der bliver tilføjet en ny indstilling i PlayStationVR: Display Messanger til tilskueres og tilskueres kommentarer. Når det er tilsluttet bliver tilskuer kommentarerne under en udsendelse ikke bare vist i cinematic mode, men også i VR mode. Det gør det meget nemmere for dem der sender via VR at holde sig opdateret med beskeder fra deres seere, og kommunikere med dem.

Twitch

Ejerne af PlayStation 4 Pro kan fremover glæde sig over streame med 1080p og 60fps på Twitch.

Forbedret beskedsystem

I forvejen kan man dele sin favorit musik på twitter og Facebook via PlayStation Music, men nu fremover kan man også dele det via beskeder på PS4. Når man modtager en besked med en sang på sin PS4, så kan man lytte til den via Quick menu, og hvis man er på en mobilenhed når man modtager beskeden kan man hoppe direkte ind i Spotify og lytte til sangen der.

Derudover vil man fremadrettet også kunne forlader flere forskellige gruppesamtaler på en gang.

Notifikationer opdateres

Der bliver tilføjet en ny indstilling til notifikationer, så man fremover kan undgå beskeder popper frem på skærmen, når man ser en film eller en serie på sin PlayStation 4.

Quick Menu opdatering

Med den kommende systemopdatering bliver det muligt at holde øje med notifikationer direkte via Quick Menu, dermed kan man se hvordan det går med at downloade og installere et spil, om der er modtaget chat-invitationer osv.

Virtual Surround Sound på PS VR

Når du ser Blu-ray og DVD i Cinematic Mode på PlayStation VR vil det fremover være muligt at lytte med 5.1 og 7.1 virtual surround sound.

Tournments Bracket Viewer

Der vil komme en ny bracket viewer til Single Elimination og Double Elimination turneringer på PS4. Dermed bliver det nemmere at overskue en aktuel turnerings stilling.

Flere sprog tilføjet

Systemopdatering 5.00 tilføjer flere nye sprog til PlayStation 4. Det drejer sig om Tjekkisk, Græsk, Ungarsk, Indonesisk, Rumænsk, Thailandsk og Vietnamesisk.

Der er endnu ikke afsløret hvornår systemopdatering 5.00 bliver udgivet til alle PlayStation 4 konsoller, men det bør være inden for relativ kort tid, medmindre Sony oplever store problemer med dele af opdateringen under betatesten.

 

Bookmark permalink.

Smid endelig en kommentar