PS 4 sælger dobbelt så godt som Xbox One

PS4 Konsol - Stor

Som det fremgår af Sonys regnskab, som vi har skrevet om i en tidligere nyhed, så er Sonys spil afdeling juvelen i firmaets indtjening. Ikke mindst PlayStation 4 konsollen er med til at skabe et solidt overskud for Sony. Indtil videre har Sony sendt mere end 25 millioner PlayStation 4 konsoller på gaden, nærmere bestemt har de indtil nu sendt 25.3 millioner PS4 konsoller afsted. Dermed har PlayStation 4 placeret sig solidt på tronen som den bedst sælgende konsol inden for de nye generationer. Her tænker vi på PlayStation 4, Nintendos Wii U og Microsofts Xbox One.

Wii U som blev sendt på gaden et år tidligere end PS4 og Xbox One har indtil nu solgt 10.01 millioner enheder ifølge oplysningerne fra Nintendo, mens Microsoft har ikke ville oplyse specifikke salgstal for deres Xobx One, hvilket i sig selv naturligvis siger en del, men ifølge uofficielle tal, så har Microsoft solgt omkring 13 millioner konsoller siden de sendte Xbox One på gaden. Hvis de salgstal holder stik så har Microsoft altså kun formået at sælge cirka halvt så mange konsoller som Sony.

Det lyder ikke helt usandsynligt, da Sony over det sidste kvartal fra april til juni har solgt 3 millioner PlayStation 4 konsoller, mens der kun er solgt 1.4 millioner af Microsofts Xbox One konsoller i den samme periode.

Der er dog enkelte lyspunkter for Microsoft, på det amerikanske marked har de solgt flere konsoller end Sony i forbindelse med julehandlen. Det samme skete i ugen hvor årets E3 messe blev afholdt. Men det er uden tvivl på det amerikanske marked Xbox One står bedst, hvilket er meget naturligt da Microsoft som bekendt er et amerikansk firma.

Omvendt står Sony også bedst på det japanske marked, hvor de ofte sælger flere af deres håndholdte PlayStation Vita konsoller om ugen end hvad Microsoft sælger af deres Xbox One konsoller i det samme tidsrum.

 

Bookmark permalink.

Kommentarer

  1. Ikke for at være skadefro meeeeen

  2. Der er ingen tvivl om Sony står som de store vindere i denne generation, og med de spil vi har at se frem til, så tegner det bare endnu bedre.

Smid endelig en kommentar