Project CARS 2 får udgivelsesdato

Ganske kort tid efter det første Project Cars blev udgivet annoncerede Slightly Mad Studios at de allerede havde planer for Project Cars 2. Siden da er der kommet mange både billeder og trailers fra det kommende spil, men en udgivelsesdato blev ikke afsløret. Det eneste som udviklerne ville sige var at Project Cars 2 ville blive udgivet i slutningen af 2017.

Men nu har de endelig afsløret hvornår de vil sende det næste spil i Project Cars serien på gaden. Ganske passende er det sket med en ny hæsblæsende trailer.

Men inden vi ser nærmere på den nye trailer, så kan vi da ligeså godt løfte sløret og sige at Project Cars 2 bliver udgivet d. 22. september.

Der er vist ingen tvivl om at der allerede nu er mange som ser frem til d. 22. september, for efter det man kan se i traileren herover, så er der masser af action og fantastiske biler om baner i Project Cars 2. Spillet bygger naturligvis videre på de ting som det oprindelige spil i serien indeholdte, men med en række forbedringer, blandt andet med bedre styring, bedre AI og mere præcis fysik.

Bookmark permalink.

Smid endelig en kommentar