Prøv den første episode af Life is Strange gratis

Life Is Strange

Dontnod’s er klar med en gave til alle PlayStation 3 og PlayStation 4 spillere. De har nemlig valgt at give den første episode af deres Life is Strange, et spil der spænder over fem episoder.

Life is Strange følger Max Caulfield, der er ved at uddanne sig som fotograf. Max opdager at hun har evnen til at skrue tiden tilbage, en evne hun bruger da hun finder ud af hendes veninde vil blive myrdet. Herefter finder duoen sig selv i gang med at undersøge den mystiske forsvinden af deres medstuderende Rachel Amber, en undersøgelse der afslører mørke sider af Arcadia Bay.

Samlet set spreder Life is Strange sig som tidligere skrevet over fem episoder, de fire øvrige episoder kan købes på PlayStation Store for 37 kr. pr. styk eller samlet i et season pass til 149 kr. (Ja, det betyder at spillet rent faktisk kommer til at koste en krone mere med season pass, fremfor at købe episoderne enkeltvis)

Som det fremgår af traileren herover, så er der tale om et yderst smukt og velproduceret spil, et spil som alle bør prøve den første episode af, nu hvor den er blevet tilgængelig uden yderligere omkostninger. Du kan downloade Life is Strange episode 1, uanset om du har en PlayStation 3, PlayStation 4 og uanset om du er medlem af PlayStation Plus eller ej.

Bookmark permalink.

Smid endelig en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.