Preview: Rocket League

Rocket LeagueTitel: Rocket League

Platform: PlayStation 4
Antal Spillere: Singleplayer + 2-8 spillere online
Udvikler: Psyonix Studios
Genre: Arcade
Udgivelsesdato: Ukendt

 

Hvad sker der når du kombiner fjernstyrede biler med fodbold?
Du får fantastisk underholdning!

Rocket Leauge logo

 

Vi har tidligere skrevet flere nyheder om Rocket League, samt bragt et interview med holdet fra Psyonix Studios, der står bag udviklingen af spillet.

Nu har vi så haft den store glæde at prøve beta udgaven af spillet, og lad det være sagt med det samme: Vi er hooked på spillet.

Rocket league4

Hvis du endnu ikke helt kender til konceptet bag Rocket League, så kan det opridses meget simpelt: Du styrer en lille bil på en aflukket bane. Her skal du få en stor bold, der mest af alt minder om en badebold, ind i modstandernes mål. Spillet er en efterfølger til spillet Supersonic Acrobatic Rocket-Powered Battlecars. Vi er nok ikke de eneste der er glade for udviklerne valgte et kortere og mere mundret navn til Rocket League.

I beta udgaven af spillet kunne man vælge at spille online enten en mod en, to mod to eller tre mod tre. Det er alt rigeligt med disse tre modes, da det giver alle mulighed for at deltage og være en del af actionen, og det er der god brug for, for i Rocket League er der ingen som kan sidde med på frihjul. Alle skal kaste sig ud i den hæsblæsende kamp om bolden. For selvom spillet lyder så simpelt, så kræver det både finesse og øvelse for at mestre det. Boldens bane er uforudsigelig, man kan bruge banderne til at køre på, bilen kan hoppe og så er der mulighed for at bruge turbo boost. Hvis man kombinere boost og hop, bliver bilen flyvende. Det er naturligvis en stor fordel, når man har kontrol over det, men som sagt kræver det øvelse inden man har styr på det. Du kan dog være helt rolig, spillet er sjovt når du starter det første gang og herefter bliver det bare sjovere og sjovere for hver gang du spiller det og desto mere styr du får på det.

Rocket league

Det største problem vi oplevede da vi spillede betaen, var modstanderne i flere tilfælde var ekstremt gode i forhold til os, men da det var en beta, er vi sikre på udvikler teamet vil se på det, så man opnår en mere ligeværdig modstander.

I den endelige version af spillet vil der være et træningsmode, så du kan få bedre styr på hvordan det hele virker, derudover vil der også være en sæson singleplayer mode. Vi har ikke prøvet disse modes, så vi kan ikke udtale os om dem. Vi er dog helt sikre på at Rocket League bliver et spil som vil indeholder adskillige timers underholdning, uanset om du vil spille sammen med andre online eller du vil bruge tiden på at spille alene og få fuldstændig styr på teknikken.

Rocket League2

Der er endnu ikke bekræftet nogen endelig udgivelsesdato, men spillet er sat til udgivelse til sommer, så det er ganske kort tid til.

Efter at have prøvet betaen, kan vi her på PlayStationinfo.dk næsten ikke vente på muligheden for at prøve den fulde version af spillet. Meget tyder på det kan være en kommende klassiker til konsol verdenen.

Rocket League1

Udviklerne fra Psyonix Studios har planer om en ny beta test inden for de næste uger, hvor de vil åbne op for endnu flere muligheder i spillet, følg med her på siden for at finde ud af hvordan du kan få adgang til den nye beta test.

Du kan læse vores interview med Psyonix Studios omkring udviklingen af Rocket League lige HER

Bookmark permalink.

Smid endelig en kommentar