Politiet undersøger finsk teenager for angreb på PSN

ps logo

Oven på det nu overståede angreb på PlayStation Network, er politiet i gang med at undersøge omstændighederne og finde frem til dem der stod bag angrebet. I den forbindelse har både det amerikanske FBI og det finske politi fokus på en finsk teenager, ved navn Ryan. En stor del af deres fokus skyldes givetvis at han stillede op til et interview med engelske Sky News, hvor han fortalte om Lizard Squard og det angreb som han og andre medlemmer af gruppen havde lavet.

Som det fremgår af videoen, så begrunder Ryan angrebet med, at Lizard Squard vil skabe opmærksomhed omkring sikkerheden, på de forskellige netværk som de angreb. At store firmaer som Sony og Microsoft, bør kunne modstå disse angreb, men han lagde heller ikke skjul på at det naturligvis også drejede sig om at få opmærksomhed til Lizard Squard.

Ryan har tidligere været kendt under aliasserne ”zee” og ”zeekiller”. Ifølge ham selv har han tidligere i 2014 afsonede tre måneder i fængsel, pga. en bombetrussel han havde afgivet mod et American Airlines fly, hvor direktøren for Sony Online Entertainment John Smedley var ombord.

Umiddelbart kan det virke som en oplagt sag, at få Ryan udleveret til USA, så han kan blive retsforfulgt, men det er ikke så nemt, selvom han mere eller mindre har tilstået forbrydelsen via Sky News. I Finland, kan en borger nemlig afvise at blive udvist til et andet land for at blive retsforfulgt, derudover kan de finske myndigheder afvise at udlevere en af deres borgere med henvisning til personens alder.

Men selvom han ikke bliver udleveret til USA, så kan de finske myndigheder naturligvis indlede en sag mod ham. Der er dog ingen der på nuværende tidspunkt ved om det sker.

Bookmark permalink.

Én Kommentar

  1. Pingback: Medlemmer af Lizard Squad anholdt - PlayStationInfo

Smid endelig en kommentar