PlayStation Plus titler Maj 2015

playstation-plus

Så har Sony afsløreret, hvilke titler medlemmerne af PlayStation Plus kan hente som en del af Instant Game Collection i maj måned.

Man må sige at maj måned står i indie titlernes tegn, men det er jo langt fra en dårlig ting.

Alle spillene kan hente fra d. 6. maj.

Lad os se på hvilke spil vi har at se frem til:

Ether One

Normalpris: Ukendt

Størrelse: Ukendt

Kun tilgængeligt til PlayStation 4

Her er der tale om et helt nyt spil, som bliver udgivet i samme dag, som PlayStation Plus medlemmerne kan hente det gratis.

Ether One er et første persons adventure spil, som handler om det menneskelige sinds skrøbelighed. Der er to veje du kan vælge i spillet. Enten kan du vælge en som er fri for puzzles, hvor du åbner op for historien i dit eget tempo. Den anden vej du kan vælge er en dybere og mere eventyrlysten rute, hvor du skal gennemføre udfordrende puzzles for at genoprette livsændrende oplevelser i patientens historie, for at sikre deres begrundelse for livet.

Hohokum

Normalpris: 99 Kr.

Størrelse: 2.7GB

Kan hentes til PlayStation 4, PlayStation 3 og PlayStation Vita

Bliv en besynderlig dragelignende skabning, når du rejser til farverige verdener, der bare venter på at blive udforsket.

Interagér med en bunke forskellige figurer, tosset legetøj og mærkværdige omgivelser for at afsløre nogle meget mærkelige hemmeligheder eller du kan bare flyve rundt i dit eget tempo og lade dig forbløffe og underholde af overraskelserne undervejs.

Selvom der er masser af mål og aktiviteter, som du kan gennemføre, skal du huske at Hohokum er en gigantisk legeplads – et sted, som du bare kan drive frit omkring i og lade dig opsluge af.

Guacamelee! Super Turbo Championship Edition

Normalpris: 104 kr.

Størrelse: 755MB

Kun tilgængeligt på PlayStation 4

I rollen som en Luchador (Mexicansk bryder) med navnet Juan skal du redde præsidentens datter, som ydermere også er verdens smukkeste pige. Hun er blevet kidnappet af Carlos Calaca, der sammen med hans hær af halvdøde holder hende fanget.

The Unfinished Swan

Normalpris: 99 kr.

Størrelse: 1.3GB

Kan hentes til PlayStation 4, PlayStation 3, PlayStation Vita

Da The Unfinished Swan  udkom til PlayStation 3 i 2012, fik det priser for innovation og mange fans på grund af sit usædvanlige og tryllebindende gameplay. Nu bliver dette unikke og kunstneriske eventyr frigivet til PlayStation 4 og PlayStation Vita. Træd ind i kongeriget i The Unfinished Swan, og udforsk en surrealistisk verden fuld af hemmeligheder. Følg efter en forsvunden svane, mens du kaster med maling overalt for at afsløre nye omgivelser og løse unikke hovedbrud.

Race The Sun

Normalpris: 69 kr.

Størrelse: 132MB

Tilgængeligt på PlayStation 4, PlayStation 3 og PlayStation Vita

Du er et soldrevet fartøj. Solen er timeren til din død. Skynd dig mod solen med halsbrækkende hastighed i et forgæves kapløb mod tiden. Udsæt det uundgåelige ved at opsamle fart-boosts som vender den nedgående sol om – dog kun i et øjeblik. Race The Sun er inspireret af fortidens arkadespil med fokus på highscore, korte spilsessioner og ren underholdning blandet med nervepirrende spænding. Reglerne er simple: styrt ikke, bliv i lyset, og sæt ikke farten ned!

Murasaki Baby

Normalpris: 74 kr.

Størrelse:320MB

Kun tilgængeligt på PlayStation Vita

Da en skræmt lille pige vågner alene i et underligt land fyldt med skræmmende mareridt, får hun desperat brug for din hjælp til at finde sin mor.

Brug al din snilde for at styre pigen uden om farerne, og lær hende om forskellen på rigtigt og forkert i kampen for at holde hende i godt humør og i live.

 

Bookmark permalink.

Smid endelig en kommentar