PlayStation Plus: Er du klar til at ”ofre” PS3 eller Vita spil for VR titler?

Sony ser i øjeblikket nærmere på at bringe VR titler ind i PlayStation Plus abonnementet. Starter det allerede i november? Hvis ja, vil en anden platform så blive erstattet?

 

playstation-plus

Indtil videre har PlayStation Plus abonnementer nydt godt af gratis spil til PlayStation 4, PlayStation 3 og Vita konsollerne hver måned, men Sony ser nu nærmere på mulighederne for at introducere deres seneste spil platform (Virtual Reality) til PSN/SEN, og det kunne potentielt starte allerede i november.

Prisen for et PlayStation Plus abonnement er allerede steget i Amerika, og dette har fået forventningerne til at stige hos de amerikanske gamere, med håbet om bedre titler fremover. Om det var en positiv eller negativ overraskelse med oktober måneds PlayStation Plus line-up som inkluderede Transformers: Devastation & Resident Evil HD Remaster til PlayStation 4, lader vi dem selv vurdere.

PlayStation VR kasse

PlayStation VR vil blive udgivet den 13. oktober 2016, og vil selvfølgelig bringe en bred vifte af eksklusive titler med sig, så det er nok blot et spørgsmål om tid førend vi ser en ny type spil blive tilføjet til Instant Game Collection.

Sony har allerede bekræftet at de ser nærmere på mulighederne for at få VR spil ind over PlayStation Plus. Spørgsmålet er så bare om PSVR vil erstatte titler fra en af de andre platforme (PS3, Vita), eller om der blot vil blive tilføjet en ny kategori med PSVR titler?

Om Kim Freiler

Administrator
Bookmark permalink.

Smid endelig en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.