PlayStation chef: 2015 vil være året for PlayStation 4

PlayStation 4

PlayStation 4 konsollen har gjort det ganske beundringsværdigt i 2014 og Andrew House som er chef for Sony Computer Entertainment, fortalte om sine mål og forventninger for år 2015 i et interview i den populære japanske avis, Nikkei Shumbun.

Andrew House nævnte at julesalget var tilfredsstillende, både hvad angik hardware (Sony solgte 18.5 millioner enheder – heraf 4.1 million i juleperioden) og software.

Set ud fra et regionalt perspektiv, så klarede det japanske marked sig som forventet. I U.S.A. var resultaterne også inden for det forventede, trods øget konkurrence fra konkurrenterne i form af prisreduktioner og reklamer. I Europa overgik salgstallene alle forventninger.

House forklarede at resultaterne var overraskende, selv internt. PlayStation 2 konsollen solgte 10.6 millioner enheder i konsollens første leveår, og PlayStation 4 konsollen sælger meget bedre.
Dog skal man tage i betragtning at spilmarkedet selvfølgelig har ændret sig siden da, og House holder da også et vågent øje med situationen for at se om PlayStation 4 konsollen vil fortsætte denne flotte stime og sælge mere end PlayStation 2 konsollen.

Når det så er sagt, så er han overbevist om at konsollen vil udkonkurrere PlayStation 2’s salgstal.

Selv hvis han ikke ønsker at være for optimistisk, trods det fantastiske software line-up der venter i løbet af år 2015, så forudser han at det vil være året der vil vise styrken af PlayStation 4.

House nævnte også at der i 2015 vil være store titler, selv hvis man kun kigger på førsteparts udvikling, som for eksempel The Order 1886 og Bloodborne og spiludviklingsfirmaerne skaber spil, der fuldt ud udnytter kraften fra PlayStation 4 konsollen. Selv om salget af PlayStation 3 konsoller er faldende, så kan Sony formå at sælge flere enheder af den nye konsol end i det indeværende finansår.

I 2015 vil Sony fokusere på at forbedre deres service. PlayStation Now lanceres snart, og det ultimative mål er at gøre PlayStation spil tilgængelige på andre enheder end Sony’s egne.

Det nyligt annoncerede samarbejde og support på Samsung’s smart TV er, ifølge House, blot det første skridt i en bredere strategi.

Et andet mål vil være at forbedre udvalget af casual spil som kan nydes af hele familien.

Hvad angår den kinesiske udsættelse af konsollen, så forklarede House at grunden er at de lokale myndigheder har anmodet om en ændring i forretningsplanerne. Han håber på en snarlig udgivelse af PlayStation 4 i den region så hurtigt som muligt, men kan på stående fod ikke nævne nogen tidshorisont.

Han nævnte at det kinesiske marked er et marked som Sony forsigtigt prøver at komme ind i. Det er første gang at Sony Computer Entertainment og de kinesiske myndigheder arbejder sammen. Ting som hvordan censuren er skruet sammen eller hvilken organisation der beslutter hvad, skal der være styr på for at kunne få et ordentligt samarbejde.

House kommenterede også på de DDoS angreb som bragte PSN i knæ under juleferien, og sagde at det ikke blot var en situation der berørte Sony Computer Entertainment, men også Microsoft. Den type angreb er en stor trussel mod hele industrien. Selvom det ikke kan forhindres med 100 % sikkerhed, så lovede han dog alligevel at investere i nye tiltag for at mindske risikoen for at det skulle ske igen.
House sluttede således interviewet af med at udtale at han vil drøfte dette problem med resten af ledelsesgruppen i løbet af et par dage.

I mellemtiden er den 10 % rabatkode som vil blive distribueret ud til PSN brugere som en undskyldning for nedbruddet blevet godt modtaget af offentligheden.

Om Kim Freiler

Administrator
Bookmark permalink.

Smid endelig en kommentar