Playdead teaser deres næste spil

Danske Playdead har formået at skabe sin helt egen unikke stil inden for spiludvikling. De har med Limbo og Inside formået at skabe spil der næsten virker som kunstværker med deres mørke og dystre udtryk.

Her på PlayStationInfo.dk var vi utroligt begejstrede for Inside, og ser derfor frem til udviklernes næste udspil.

Heldigvis er udviklingen af det næste spil allerede i gang, det har Playdead afsløret via Twitter.

Som det fremgår af Twitter beskeden herover, så er det yderst begrænset med information omkring det kommende spil, men ud fra billedet at dømme så holdes der fast i det visuelle udtryk der kendes fra udviklernes tidligere udgivelser.

Selvom der kun er et enkelt billede, uden nogen nærmere beskrivelse så giver det naturligvis masser af muligheder for at gætte på, hvad det kommende spil vil handle om. Befinder personen man kan se på billedet sig i en ørken eller på en fremmed planet? Er det en meteor eller et rumskib der kan ses på himlen? Der er mange muligheder, men fremtiden må vise hvad plottet er i Playdeads næste udgivelse.

Der er ingen tidshorizont på spillet, men det er muligvis en god ide at væbne sig med masser af tålmodighed. Der gik nemlig seks år mellem udgivelsen af Limbo, som blev udgivet i 2010 og Inside det blev udgivet i 2016. Vi håber dog ikke der vil gå lige så lang tid inden de udgiver deres næste spil.

Du kan læse vores anmeldelse af Playdeads Inside HER

Bookmark permalink.

Smid endelig en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.