Plants vs. Zombies Garden Warfare 2 annonceret

Ved E3 messen har EA nu annonceret, at de er på vej med Plants vs. Zombies Garden Warfare 2, det udgives i foråret 2016.

Krigen som vi kendte den fra det første spil i serien, er blevet vundet af zombierne og det vi kendte som Suburia har fået et nyt navn, så det nu hedder Zomburbia.

Men planterne er ikke villige til at overgive sig, de forsætter kampen, for at vinde det tabte tilbage. Det sker naturligvis med hjælp fra nye karaktere som Citron, en kybernetik appelsin fra fremtiden. Men zombierne er klar til kamp, og de har også oprustet, blandt andet med Super Brainz, der er en zombie wannabe action stjerne fra 80’erne. Samlet set vil der være mulighed for at spille med seks nye karaktere, når man ligger det sammen med de allerede kendte karaktere fra det første spil, så vil der være mere end 100 forskellige karaktere man kan spille med.

Hvis du har det første spil i serien, så er der godt nyt. For de karaktere som du har låst op i 1’eren, er også låst op når du tager hul på det nye spil, da der er mulighed for at flytte dem fra det første spil over i det nye.

Der vil være 12 helt nye kort, som kan spilles via online multiplayer, lokal splitscreen og i et helt nyt game mode i serien, nemlig singleplayer. EA har desuden lovet, at der vil komme gratis opdateringer til spillet, så der hele tiden er noget at vende tilbage til i det.

Spillet kommer til PlayStation 4.

Bookmark permalink.

Smid endelig en kommentar