Oskar Guilbert fra DONTNOD fortæller om Vampyr

Vampyr

Forleden kom der en uventet nyhed, nemlig at DONTNOD var i gang med at udvikle et nyt spil. Det var da også yderst begrænset med oplysninger omkring det nye spil, der har titlen Vampyr.  Men nu har DONTNODs direktør Oskar Guilbert, fortalt lidt mere omkring spillet de er i gang med at udvikle.

I forbindelse med annonceringen af spillet blev der fremvist et banner, hvor den eneste information, udover titel og udvikler, at spillet var et RPG.

Derudover blev det sagt at spillet vil foregå omkring 1. verdenskrig, i perioden hvor den spanske syge gik gennem Europa. Hovedpersonen er en læge der bliver bidt af en patient, som er vampyr. Derfor bliver lægen selv vampyr.

Dette bekræftes af Guilbert, der siger ”Vi er faktisk kun i den tidligste start, for vi er i konceptfasen, men omgivelserne er 1. verdenskrig, i starten af århundredet. Du kommer tilbage fra krigen, og ankommer til din by – vi ved endnu ikke præcist hvilken by det bliver, men over hele Europa var der den spanske syge, så efter krigens rædsler, kommer du til rædslerne fra en sygdom, som dræber millioner af mennesker i Europa.”

Han forsætter med at sige ”Du er en læge, som har prøvet at hjælpe folk under krigen, nu prøver du at hjælpe folk i din by, men du bliver bidt af en af dine patienter og bliver vampyr”

Oskar Guilbert fortæller også lidt om ideen omkring gameplayet. ”I begyndelsen handler det udelukkende om hvordan – og faktisk er vi i det meget tidlige stadier af konceptfasen, så det kan ændre sig, det kan blive fuldstændig anderledes – du skal vælge mellem din læge natur, hvor du helbreder folk for deres sygdomme og på den anden side, din vampyr side, som du opdager og du ser den på en måde som en sygdom

Det er alt hvad jeg kan sige om det spil, jeg kan ikke sige mere!”

I det store hele viste vi det meste af det han siger i forvejen, men det giver i hvert fald et indblik i hvor tidligt de er i udviklingen af spillet, når spillets historie endnu ikke ligger fast. Men det er også spænende at høre hvordan de ser spillet nu, og så se frem mod hvordan det endelige produkt vil være.

Det kan virke underligt at DONTNOD allerede nu fortæller om et spil, der er så tidligt i udviklingsfasen, at omgivelserne og historien endnu ikke er fastlagt. Især fordi studiet allerede d. 30. januar udgiver Life is Strange, et spil der udgives i episoder, med seks uger mellem hver episode. Men netop på grund af Life is Strange, har studiet meget opmærksomhed netop nu, hvilket kan være grunden til de allerede nu har fortalt om deres næste projekt.

Bookmark permalink.

Smid endelig en kommentar